Søg på www.aeldresagen.dk
Logo
Inger 69 år (2016), Gerhardt 74 år (2016), ringbind, mappe, planlægge, budget, regnemaskine, lommeregner

Arv & testamente

Hvordan skal din arv fordeles?

Der er flere grunde til, at det er en god idé at få oprettet et testamente. Først og fremmest har du på den måde selv indflydelse på, hvordan arven skal fordeles, når du engang dør.

Testamentet forholder sig til familiesituationen

Måske er din familiesituation sådan skruet sammen, at du ikke kan overskue hvem, der kommer til at arve dig. Eller hvor meget den enkelte arver efter dig. Det kan være, hvis du er gift på ny og har fået flere børn. Her kan din advokat forudse de situationer, du ikke selv har tænkt over, og tage højde for dem i et testamente.

Læs artiklen: 10 grunde til at oprette testamente

Kort sagt: Hvis du ikke foretager dig noget, kommer din ægtefælle og det man kalder tvangsarvinger til at arve dig. Og det er måske tilstrækkeligt at vide for dig.

Men vil du have indflydelse på fordelingen af arven, når du dør, kan det være nødvendigt at oprette et testamente.

Hvem er dine tvangsarvinger?

Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn eller dine børnebørn, hvis du har børn, der er afgået ved døden før dig. 

Hvis du gifter dig igen

Især hvis du har giftet dig igen, eller lever i et papirløst forhold, kan du have behov for at bestemme, hvordan arven efter dig bliver fordelt.

Du kan selv bestemme, hvem der skal arve op til 75 procent af det, du efterlader dig, hvis du er gift og/eller har børn. Har du ingen børn og lever i et papirløst samliv, kan du selv bestemme over 100 procent af det, du efterlader.

Hvis du har børn fra tidligere forhold og fx gifter dig og ønsker at tilgodese din nye ægtefælle ved din død, skal du oprette et testamente. I et testamente har du råderet over 75 procent af din formue. Resten er såkaldt tvangsarv, der fordeles mellem tvangsarvingerne.

Læs mere om formueforhold imellem ægtefæller og papirløst samlevende i håndbogen "Værd at vide"

Spørgsmål og svar om arv og testamente

Arver jeg gæld?

Du hæfter ikke for afdødes gæld, med mindre du har fået boet udleveret enten til privat skifte, som ægtefælleudlæg eller til uskiftet bo.

Er der den mindste risiko for, at afdøde måske efterlader sig gæld, der ikke kan dækkes af boet, skal du kræve boet behandlet som offentligt skifte, for så kommer arvingerne ikke til at hæfte for den udækkede del af gælden.

Er boet så lille, at du kan udtage det som boudlæg, hæfter du ikke for afdødes gæld.

Læs mere om behandling af afdødes bo i håndbogen "Værd at vide

Hvad sker der i skifteretten?

Skifteretten indkalder den nærmeste pårørende til et møde (oftest som telefonmøde), hvor den pårørende skal fortælle retten om afdødes økonomiske forhold og familieforhold.

Skifteretten skal vejlede den pårørende og arvingerne om de forskellige måder, der kan skiftes på (privat eller offentligt skifte) og om de muligheder, der kan være for at undgå skifte (boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo).

Hvis boet har formue, er det arvingerne, der kan beslutte, hvilken skifteform der vælges, og skifteretten udsteder en skifteretsattest, hvorefter bobehandlingen kan begynde. Hvis arvingerne ikke er enige om skifteformen, vil boet blive behandlet af en bobestyrer, som skifteretten udpeger.

Læs mere om skifteretten i håndbogen "Værd at vide"

Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 01.07.2024