Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Private pensioner

Få styr på dine pensioner

Få vejledning og gode råd til at få overblik over din pension.

Folkepensionen er det økonomiske fundament for de fleste ældre danskere. Men flere og flere supplerer deres budget med private pensioner.

Har du private pensioner, kan du her få tips til nogle af de emner, du skal være opmærksom på, så du bedre bevarer overblikket.

Få pensionen til at række

Har du sat dine pensionspenge i en ratepension, bør du overveje, hvor mange år du forventer at bruge den.

Løber din ratepension over 10 år, får du en brat opvågning, når udbetalingen stopper. Du har måske ikke lyst til at ændre livsstil, selvom du er blevet 10 år ældre.

Læs artiklen: Få pensionen til at række

Sådan samler du dine pensioner

Det kan være en fordel for dig at samle dine pensionsordninger ét sted. Du får lettere ved at overskue din samlede pension. Og du kan spare omkostninger.

Du skal især være opmærksom, hvis du har haft ansættelser af kortere varighed, hvor pensionsordningen har været en del af ansættelsesforholdet. For så har du sandsynligvis en klatpension eller to et eller andet sted.

Og det kan være skønne spildte penge, hvis du ikke samler dem. De små klatpensioner udhules nemlig gradvist af omkostninger.

Læs artiklen: Sådan samler du dine pensioner

Du skal sikre din pension ved skilsmisse

Hvis I bliver skilt, beholder hver part som udgangspunkt sine "egne rimelige pensionsordninger". Pensionsordninger, der er betalt som led i en ansættelse, anses normalt som "rimelige".

Hvis I ønsker en anden fordeling, fx fordi den ene af jer har sparet mindre op, kan I sikre jer den fordeling, I ønsker, ved at lave en ægtepagt.

Læs artiklen: Du skal sikre din pension

Brug din aldersopsparing rigtigt

Aldersopsparing, som i forsikringsselskaberne hedder aldersforsikring, er en pensionsordning, hvor du ikke kan trække indbetalingerne fra i din skattepligtige indkomst.

Til gengæld bliver du ikke beskattet, og heller ikke modregnet i sociale ydelser, når din aldersopsparing bliver udbetalt, forudsat du har nået pensionsudbetalingsalderen.

Du kan få aldersopsparingen udbetalt som et eller flere engangsbeløb, i rater eller livsvarigt. Det sidste forudsætter dog, at dit pensionsselskab tilbyder den mulighed.

Det er især relevant for dig at overveje aldersopsparingen som ordning, hvis du forventer at blive modregnet i ældrecheck, pensionstillæg eller boligydelse.

Læs også:Brug din aldersopsparing rigtigt

Få rådgivning

Du er altid velkommen til at kontakte vores rådgivere, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.

Kontakt Ældre Sagens Rådgivning

Styrk pensionssystemet i Danmark

Pensionssystemet i Danmark er et af verdens bedste. Men der er brug for justeringer, for at vi kan bevare det og sikre det til fremtiden.
Læs hele mærkesagen om pension
Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 08.01.2024