Betingelser

Sidst redigeret d. 15.01.2025

I 2025 er folkepensionsalderen 67 år. Se afsnittet Alder for tilbagetrækning.

Som hovedregel skal man være dansk statsborger og have bopæl i Danmark for at få dansk folkepension. Læs mere i afsnittet Fælles bestemmelser for folkepension og førtidspension. 

Hvis man har bopæl her i landet, har man, uanset statsborgerskab, ret til fuld folkepension, når man har boet og arbejdet i Danmark i mindst 40 år mellem det 15. år og folkepensionsalderen.

Dog gælder for statsborgere fra 3. lande (udenfor EU/EØS og Schweiz), der ikke er flygtninge, at de 5 af årene skal ligge umiddelbart inden folkepensionsalderen. 

Når man folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere, skal man have boet i Danmark mindst 9/10-dele af årene fra det fyldte 15. år og indtil ansøgerens folkepensionsalder, for at opnå den fulde folkepension.

Ansøgning

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Folkepensionen udbetales ikke automatisk, se dog nedenfor om overgang fra førtidspension og andre sociale pensioner.

Folkepensionen skal søges digitalt på www.borger.dk/folkepension med MitID. Man kan bestille tid i Borgerservice og få hjælp til ansøgningen. Man kan også søge om at blive undtaget for digital selvbetjening og i stedet få udleveret et ansøgningsskema. Dette foregår også i Borgerservice.

Man kan søge op til 6 måneder før, man har ret til folkepension. 

Man har mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at man kan få den folkepension udbetalt, man har haft ret til, siden man nåede folkepensionsalderen. Det kræver, at man søger inden den 10. i den femte måned, efter man når folkepensionsalderen.

Overgår man til folkepension fra førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, skal man ikke ansøge. Man skal dog huske at oplyse til Udbetaling Danmark, hvis der er ændringer i de indtægter, man har udover folkepensionen. 

Nogle ydelser, der hænger sammen med folkepension, kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det gælder bl.a. helbredstillæg og personlige tillæg. Disse tillæg kan først søges, når man har søgt folkepension.

Det er vigtigt, at man i ansøgningen om folkepension oplyser nøjagtigt, om de indtægter man forventer at få ud over folkepensionen, fx ATP, livrente og ratepension. Udbetaling Danmark har ikke disse oplysninger.

Modtager man boligstøtte, skal man også give besked til Udbetaling Danmark, Boligstøtte, om eventuelle ændringer i indkomsten.

Starter man med at få folkepension fra 1. januar beregnes pensionen ud fra forskudsopgørelsen hos SKAT. Så husk at holde forskudsopgørelsen opdateret.

Hvis man fortsætter med at arbejde, efter man har nået folkepensionsalderen, bliver denne indtægt ikke længere modregnet i folkepensionen. Man kan også vente med at få sin folkepension udbetalt, så længe man arbejder. Dog højst i 10 år. Man vil derefter få folkepension og ventetillæg, når man stopper med at arbejde. Se afsnittet Opsat folkepension. 

Bopæl i udlandet
Har man boet i udlandet, kan Udbetaling Danmark hjælpe med at søge pension fra det pågældende land, hvis man har optjent pensions ret der. Det gælder, hvis det er et EU/EØS-land eller et land, som Danmark har indgået en aftale (konvention) med. 

Søger man pension fra lande udenfor EU/EØS, Schweiz, Storbritannien eller 'konventionslande', skal man selv henvende sig til pågældende land. 

Kontakt evt.:
Udbetaling Danmark, Udenlandsk Pension
tlf. 70 12 80 54
intpension@atp.dk

Overgang til folkepension

Sidst redigeret d. 15.01.2025

De indtægter, man har haft før overgang til folkepension, er uden betydning for beregning af den fremtidige folkepension. Dog forudsat, at indtægterne udbetales og beskattes inden den måned, hvor man starter som folkepensionist.  

Får man udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i forbindelse med overgang til folkepension, medregnes beløbene ikke i pensionsberegningen. 

Aktie- og kapitalindkomst
Har man aktieindkomst, aktieudbytte eller anden kapitalindkomst i det år, man bliver pensionist, indgår hele årets kapitalindkomst forholdsmæssigt. Er man fx pensionist 6 måneder, fordeles halvdelen af kapitalindkomsten på pensionsberegningen i de 6 måneder, hvor man er pensionist. 

Læs mere om beregningsreglerne for folkepension i afsnittet Beregning af pension under Fælles bestemmelser for folkepension og førtidspension. 

Udbetaling

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Folkepensionen udbetales første gang måneden efter, man har nået folkepensionsalderen, og efter man har søgt.

Søger man, inden den 10. i den femte måned efter, man har nået folkepensionsalderen, har man mulighed for at få folkepensionen med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at man kan få den folkepension udbetalt, man har haft ret til, siden man nåede folkepensionsalderen. 

Eksempel: Er man født d.15.februar, så er folkepensionsalderen d.1. marts. Man skal søge folkepension med tilbagevirkende kraft senest d. 9. juli. 

Personer, der modtager forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, kan få udbetalt en måneds ekstra pension ved overgang til folkepension. 

Tjenestemænd, der overgår til folkepension, har også ret til en ekstra måneds folkepension, hvis tjenestemanden, forud for overgangen til folkepension, fik udbetalt forudbetalt løn. (Gælder ikke forudbetalt tjenestemandspension).

Folkepensionen udbetales bagud og er til rådighed den sidste bankdag i måneden.

Likvid formue

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Summen af den likvide formue, samt den personlige tillægsprocent bruges til at afgøre om en folkepensionist er berettiget til helbredstillæg og ældrecheck, og om en førtidspensionist (efter reglerne før 2003) er berettiget til helbredstillæg. Det er afgørende, at formuen den 1. januar ikke overstiger den gældende formuegrænse. Er man samlevende/gift, er det parrets samlede formue, der indgår.

Er formuen over grænsen den 1. januar, kan man senere på året søge om helbredstillæg, hvis formuen på det tidspunkt ikke længere overstiger formuegrænsen.

I forhold til ældrechecken er det alene afgørende, at formuen den 1. januar ikke overstiger gældende formuegrænse. Hvis formuen overstiger formuegrænsen i løbet af året, har det ikke betydning for den ældrecheck og det helbredstillæg, man allerede har fået.

I 2025 er formuegrænsen 103.100 kr.

Likvid formue omfatter

• indestående i pengeinstitutter mv., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom
• pantebreve i depot
• kursværdien af deponerede obligationer
• kursværdien af børsnoterede aktier
• kursværdien af investeringsforeningsbeviser
• kontant beholdning
• kassekredit med sikkerhed i fast ejendom
• andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet
• indestående fra virksomhedskonto, hvis man er selvstændig, og formuen fra virksomheden fremgår på den selvstændiges personlige årsopgørelse.
• gældsbreve, fx i forbindelse med lån til børn, kan indgå, men beror på en konkret vurdering. Kontakt Udbetaling Danmark.

Pensionisten skal give Udbetaling Danmark besked, hvis formuen den 1. januar overstiger formuegrænsen.

Det er også vigtigt at give besked, hvis den aktuelle formue er kommet under formuegrænsen siden seneste årsopgørelse fra SKAT. Man kan oplyse om ændringer i den likvide formue på borger.dk – ”oplys formue ved ældrecheck”.

En almindelig kassekredit uden sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke som likvid formue. Friværdi i fast ejendom indgår heller ikke. 

Den indtægt, der modtages i slutningen af december til dækning af leveomkostninger i januar, fx folkepension, ATP, eller ægtefælle/samlevers løn, indgår ikke i opgørelsen af den likvide formue. På borger.dk "oplys formue ved ældrecheck", er der en rubrik hvor man kan skrive hvad leveomkostningerne vil være i januar måned. 

Undtagelser
Visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade (også kapitaliseret arbejdsskadeerstatning), samt godtgørelse for svie og smerte, varigt mén og ikke økonomisk skade medregnes ikke som likvid formue. Udbetaling fra kritisk sygdom medregnes ikke i formuen i 5 år efter udbetalingen. Sørg for at Udbetaling Danmark får en kopi af afgørelsen om erstatningen eller udbetalingen. Du kan eventuelt have pengene stående på en særskilt konto.

Værdien af ikke hævede pensionsordninger indgår heller ikke i den likvide formue, herunder aldersopsparing.