Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

I gamle dage kaldte vi det en losseplads

Virksomhedsbesøget er det fjerde i en række af otte arrangementer, som er specielt udvalgt med fokus på mænd, men naturligvis åbent for alle der har lyst til at høre om, hvordan recirkulation af resurser sættes i system i Vejle

Tilmeldingsfrist 04.04.2025 kl. 11.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Billund

Hvem

For alle

Pris medlemmer

Ingen forplejning

Pris ikke medlemmer

Ingen forplejning

Hvornår

10.04.2025 kl.15.30-17.30

Mødested

Voervej 12, 7120 Vejle Ø.

Beskrivelse

Dette virksomhedsbesøg er hos Resursecenter Vejle (RCV) og viser, hvordan politiske ambitioner og ikke mindst handlinger, sat i system, kan bidrage til bedre bæredygtighed.

I gamle dage rynkede vi lidt på næsen og kaldte det en losseplads, men i dag er der langt mere fokus på, hvordan vi kan sortere og genbruge dele af affaldet. De dele, der ikke kan genbruges, bliver bortskaffet på miljøforsvarlig vis.

Ved dette arrangement besøger vi Resursecenter Vejle (RCV), hvor de virkelig har systematiseret genbrug og affaldssortering.

Under besøget får vi indsigt i de tanker, der ligger bag RCV, hvordan anlægget er designet, og hvordan RCV håndterer de indkomne resurser – det, vi normalt har kaldt affald.

Den guidede tur tager ca. 1 ½ time, og der er IKKE indlagt forplejning.

Dette er et kør-selv-arrangement. Mangler du kørelejlighed, kan du kontakte os på vores servicetelefon 44 13 05 14 tirsdage mellem kl. 10-12 eller sende en SMS på samme nummer.

Du betaler 30 kroner til chaufføren for at køre med fra Billund. 

Tilmelding er bindende og skal ske senest den 4. april. Du kan tilmelde dig online via den røde tilmeldingsknap ovenfor, sende os en SMS til 44 13 05 14 eller ringe til samme nummer tirsdage mellem kl. 10-12.