Ældre Sagens mærkesager er vores hjertesager, og derfor tager vores podcast-fortællinger udgangspunkt i følelser – hvordan vi har det, hvordan vi reagerer, hvad vi frygter, og hvad vi håber på.
Finder Henrik kærligheden
Henrik er 77 år, fraskilt og savner at genopleve forelskelsen, som han husker den fra ungdommen.
Han har antennerne ude - og leder efter en kæreste i det virkelige liv, og forsøger sig også med netdating. For hvem ved, hvornår muligheden for en romance opstår?
Men jagten på en ny kæreste bliver besværliggjort af dæmoner, der af og til dukker op. Og når han sidder alene derhjemme, sker det, at ensomheden overmander ham. Og så begynder han at spekulere på, om han mon er blevet for gammel til at kunne opleve forelskelse igen.
Lyt til 'Finder Henrik kærligheden'
Skærmliv
“Hvem er ham YouTuberen, mine børnebørn taler om?” og “hvad foregår der i Fortnite?”
Bedsteforældre og forældre kan have svært at følge med i alle de nye trends og devices, børnene er optaget af og kan bruge timevis på.
Det kommer denne podcast-serie at ændre på!
Serien giver - på en sjov og uformel måde – et kig ind i børnenes digitale verden. En verden som er svær at få adgang til og forstå, når man ikke selv har dyrket de interesser, der fylder i børnenes verden.
Hvorfor er TikTok fx så populært? Og hvad er ”streaks” og ”snaps”?
Podcasten kan lyttes af bedsteforældrene eller forældrene alene, men kan også lyttes sammen med børnene. På den måde kan der sættes gang i snakken mellem generationerne om børnenes interesser.
Vært: Morten Resen
Demensguiden
Der er meget at tage stilling til, hvis du kender én, der får stillet en demensdiagnose.En demenssygdom medfører forandringer i hverdagslivet, og det kan være svært at vide, hvad du skal være opmærksom på, og hvor du kan søge hjælp.
Podcast-serien ”Demensguiden” giver dig eksempler, hvordan du og din familie kan skabe det bedst mulige liv trods den nye livssituation.
Eksperter deler deres viden om stadier af demens, og pårørende fortæller om livet med en nær, der er ramt af sygdommen.
I serien kan du møde Ghita Nørby, Silas Holst, Frederik Lindhardt og Jesper Buhl, der hver fortæller om livet som pårørende til et menneske med demens. Og som deler deres erfaringer med bl.a. følelser, ensomhed, samvær, seksualitet, kærlighed og tabu.
Hvert afsnit af ”Demensguiden” bliver afsluttet af Ældre Sagens demensrådgiver, Jytte Hansen, der forholder sig konkret til de situationer, der bliver beskrevet i programmet.
En søn er død
For to et halvt år siden mistede Ehsan sin barndomsven, Sanny Kaviani, der som 29-årig døde af testikelkræft.Ehsan ved stadig ikke, hvordan han skal håndtere, at barndomsvennen aldrig kommer tilbage.
I denne podcastserie undersøger Ehsan, hvordan han – og Sannys familie – fik sagt farvel. Og hvordan de kan komme videre.
Gennem samtaler med familien – og gennem refleksioner over sit eget savn - undersøger Ehsan, hvordan man forholder sig forskelligt til sorgen. Og hvordan man kan være noget for hinanden.
Ældre Sagens Hjertesager
Ældre Sagens Hjertesager sætter fokus på emner der optager os og bekymrer os.Vi rusker op i sager der glemmes og overses. Og vi belyser holdninger og erfaringer, der fortjener at blive påskønnet.
I studiet forholder eksperter og erfaringskilder sig til vigtige emner, der berører os alle.
Det kommer til at handle om hjemmepleje, aldersdiskrimination, delirium og depression, ensomhed, økonomi, velfærdsteknologi – og meget mere.
Vært Irene Manteufel
Lyt til 'Ældre Sagens Hjertesager'
Lægen Laura
Laura Kverneland er læge og kommende geriater. Hun er nysgerrig på, hvad der sker med os, når vi bliver ældre.Sammen med eksperter undersøger hun, hvilken betydning bl.a. ernæring, motion og medicin har for vores aldring.
Laura vil gerne finde ud af, hvordan vi kan ældes på en god, sund og stærk måde.
Tilrettelagt og produceret af Ældre Sagen i samarbejde med Læger Formidler.
Vendepunktet
Nogle øjeblikke skaber et før og et efter.
Det er de øjeblikke, hvor dit liv tager en drejning, du finder en ny vej eller du møder en afgrund.
De podcasts, du kan høre her, er sande historier.
Helt almindelige mennesker fortæller om et vendepunkt i deres liv, hvor de tog chancen, oplevede verden forandre sig, blev bange, forelskede, syge eller på anden måde åbnede døren til et nyt kapitel i livet.
Kan Ole og jeg slippe sorgen
Podcastserien følger vennerne Lea og Ole, der står to forskellige steder i livet – men begge midt i hjertesorg.80-årige Ole sørger over tabet af sin kone, som han dagligt maler portrætter og modellerer figurer af, mens 30-årige Lea sørger over bruddet med ekskæresten, som hun gør alt for at glemme.
Selvom situationerne og generationerne er forskellige, har de det til fælles, at ingen af dem er kommet sig over deres tab.
Podcasten undersøger, hvordan hjertesorg ser ud forskellige steder i livet, og hvad man kan stille op med den.
Lyt til 'Kan Ole og jeg slippe sorgen'
Fik min mor en værdig død
Peter har på fornemmelsen, at hans mor ikke forlod denne verden på en god måde.
Han beslutter derfor at undersøge morens sidste dage.
Hvad sker der, når svarene rører ved følelser, der har været godt gemt siden morens død?
"Fik min mor en værdig død" er en fortælling i seks afsnit, der handler om den sidste tid.
Lyt til 'Fik min mor en værdig død'
Kan vi holde fast
Podcastserien ”Kan vi holde fast” kommer tæt på livet med dødelig sygdom.Den giver et indblik i en kamp både med og mod et sundhedssystem,
der til tider kan virke stort og relationsløst.
Og så rejser den spørgsmålet; kan ægteparret Linda og Ole holde fast i livet, kærligheden og dem, de en gang var?
Kan min bedstemor føle sig fri
Sørens bedstemor og bedstefar er flyttet fra hinanden efter et helt liv sammen. Bedstefaderen, Henry, er nemlig blevet syg med demens og er flyttet på plejehjem.Bedstemoderen, Else, stræber efter et par hårde år efter en eller anden form for frihed i sin sidste tid, men efter 65 år med Henry, synes det nye liv fremmed.
I serien undersøger Søren, om hans bedstemor kan komme til at føle sig fri i sit nye liv, og hvordan én mands sygdom påvirker en hel familie.
Lyt til 'Kan min bedstemor føle sig fri'
Hyrdetimer
Thomas Oldrup undersøger fordomsfrit sex sent i livet i dag og tilbage i historien.
Emnerne stiller ikke krav til mere, højere og vildere. I stedet skal vi i dybden i lyst, intimitet, sex og kærlighed med gæster, der enten har prøvet dette og hint på egen krop, eller på andre måder kan gøre os klogere på sex og alder.