Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

”Danmark spiste sammen” på Folkehjem

Der var store smil bag mundbindet da medlemmer af Ældre Sagen Aabenraa mødtes til fællesspisning på Folkehjem i Aabenraa fredag d.11. juni, netop dagen hvor forsamlingsforbuddet blev hævet fra 50 til 100 personer.

De 100 deltagende gæster fik en flot 2-retters menu. Frank Carstensen præsenterede menuen der bestod af kold laks til forret og oksespidsbryst med masser af brun sovs som hovedret.

Mens der blev serveret kaffe og småkager fortalte Erik Skifter-Andersen om sin barndoms Aabenraa omkring Folkehjem. De mange billeder på storskærmen bragte minderne frem hos medlemmerne.

”Danmark spiser sammen” er et landsdækkende arrangement som bl.a. er sponsoreret af Ældre Sagen i forbindelse med ”kampagnen mod ensomhed”.

Sidst opdateret 09.05.2024