Besøgsven
Som besøgsven er man selv med til at bestemme, hvor ofte og hvor længe man skal mødes.
Det er vigtigt at understrege, at besøgsvenner ikke skal udføre personlig pleje eller rengøring, men kun være der for at hygge.
Vi er i øjeblikket 17 besøgsvenner, der sætter stor pris på at være noget for andre og at kunne gøre en forskel for et andet menneske.
”Vi hører faktisk ofte fra vores besøgsvenner, at besøgsvenskabet er et dejligt frirum i hverdagen og meget livsbekræftende, og at de får mindst lige så meget ud af samværet, som de giver,” siger besøgstjenestens aktivitetsleder Ivan Christiansen.
Alle nytilkomne vil få grundig vejledning i det frivillige arbejde, så de bliver klædt på til rollen som besøgsven, og du kan altid henvende dig til aktivitetslederen med spørgsmål, tanker og oplevelser.
Har du overskud og lyst til at være besøgsven, så kontakt Ivan Christiansen tlf. 29 39 16 93.
Sidst opdateret 31.03.2023