Sorg- og Livsmodsgrupperne gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune

Vil du deltage, skal du henvende dig til en af gruppelederne.
Vi vil se frem til at byde dig velkommen.

SORG- og Livsmodsgruppen er et tilbud om samvær og samtale med andre, som har mistet livsmodet eller et menneske som stod dem nær.

Sorg eller ensomhed kan få os til at tabe livsmodet. Det kan derfor være en hjælp at tale med andre om, hvordan man har det.

Ældre Sagen i København har etableret Livsmod- og sorggrupper for ældre i København.

Deltagere i gruppen er 5-8 samt 2 gruppeledere.

Gruppen mødes 1 x ugentlig i 2 timer i 12-13 uger.

Mødested: Valdemarsgade 8, stuen, lokale 2, 1665 København V i København.

Inden du begynder i en gruppe, vil du blive inviteret til en samtale med 2 gruppeledere.

Det er gratis at deltage i livsmodsgruppen.

Alle deltagere– samtalepartnere og gruppeledere - har tavshedspligt om hvad der tales om i gruppen samt navne på deltagere i gruppen.

Ledere af Livsmods & Sorggrupper er:

• Merete Damm tlf.. 41 19 35 31
• Ellen Lütken tlf. 60 66 25 52

Begge er frivillige i Ældre Sagen.

To personlige beretninger

I en svær tid kan man i Livsmodsgruppen finde det frirum, hvor man kan få sat ord på sin sorg og svære følelser og her er man anonym og ikke alene. Her kan man være ked af det og være sig selv.

Du lukker op for dit inderste – først overfor helt nye/fremmede mennesker, som måske snart bliver til medfølende og tolerante personer, som man måske kender bedre/kommer tættere på, end venner gennem mange år.

Måske bevarer I efter forløbet kontakten med hinanden – måske bliver I hinandens venner for livet? Der er muligheder, men det er op til én selv at forsøge at bruge dem.

Man vil formentlig føle, at man har fået mere overskud og energi – og ser lysere på fremtiden, end da man tilmeldte sig gruppen, som fint og indfølende blev ledet af XX og YY. En stor tak til jer – og til mine nye venner.

MS

En mørk novemberaften døde min mand efter 56 år, og halvdelen af mig forsvandt.

En god ven, der var blevet enkemand anbefalede mig stærkt at finde en gruppe, hvor jeg kunne få snakket om min situation. Det er vigtigt at snakke om det , sagde han. Jeg havde dog ikke lyst til at sidde sammen med fremmede og tude – men blev dog efterhånden klar over, at jeg skulle prøve og tog mod til mig og ringede til Ældre Sagen.

Jeg var så heldig at komme i en dejlig gruppe. Vi var 7 kvinder, der mødtes og alle havde været ude for det værste, der kan ramme et menneske – ”at miste” en meget kær og var alle meget tyndhudede. Det var alt sammen for sørgelig, håbløst og trist og næsten for svært til at tænke på, bearbejde – vende og dreje og acceptere, og det kan være svært at snakke om.

Men midt i al vor forskellighed forstod vi hinanden, og jo mere vi fik mod til at åbne op for vore ømfindtlige følelser og tanker, jo mere forstod i hinanden – vi sympatiserede med hinanden og som møderne gik, fik vi snakket godt sammen. Vi fortalte hver især vores triste historie, vi græd lidt, og vi lærte hinanden at kende uden nogen form for ”indledning”. Der var ingen der egentlig afbrød og vi fik lov til at snakke til ende – få det hele med.

Det vigtigste var måske, at det hurtigt gik op for os, at vi forstod hinanden -  og derved interesserede i hinanden  - vi sympatiserede med hinanden.

Nu er vi snart færdige med at snakke med XX og YY for bordenderne, Vi er blevet så fortrolige med hinanden og er på en måde afhængige af hinandens accept og sympati, at en del af os har besluttet at mødes en gang om måneden i tiden fremover for at snakke sammen.

Tak til XX og YY og tak for alles tålmodighed.

Jeg er blevet inspireret af vore samtaler til fornyet mod på livet.

EM

• Merete Dam tlf. 41 19 35 31