Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Udsendt torsdag den 25. august 2022 til 2.583 abonnenter

 

Nu er sang på Hørgården kommet i gang igen.

Hørgården genoptager traditionen med en gang om måneden at synge danske sange og viser efter aktivitetscentrets magna-print sangbøger.

Det foregår den første torsdag i hver måned fra kl. 13-14.15, og som tidligere bydes på kaffe ved afslutningen.

Sted: Hørgårdens Café, Brydes Alle 28, 2300 København S

Hørgården opfordrer at man for den gode ordens skyld ringer 82 56 30 32 eller 52 91 03 70 et par dage før og tjekker om tidspunktet holder. Det vil være så ærgerligt at gå forgæves.

Alle er velkomne.
Venlig hilsen
Ældre Sagen Amager2300

 

By og Havn inviterer på sejlture om Lynetteholmen

 

Kom med på en sejltur, hvor du kan høre mere om, hvordan Københavns nye halvø og stormflodssikringsprojekt anlægges i havnen.

Der sejles 5 forskellige dage. Alle dage kl. 16.00 fra Nordre Toldbod 7, 1259 København K. Tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.

 

 

Linedance hold 320 og 322 er aflyst

 

På grund af indtrufne omstændigheder har vi desværre måttet aflyse linedanceholdene 320 og 322. Alle tilmeldte har fået direkte besked og får det betalte gebyr tilbage.

Flere gode kræfter arbejder lige nu for at oprette nye tilbud. Hvis det ikke lykkes mister vi desværre vores mandagstid i Prismen og vores torsdagstid fra 12-13.30 i Sundbyøsterhallen.

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 09.09.2024