Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

15. april 2023 til 2.714 abonnenter

 

Aeldresagen

 

Amager2300

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 

 

Vi beklager at meddele, at samarbejdet mellem Ældre Sagen København og Pandrup Grafik om de halvårlige programblade er blevet afsluttet, da Pandrup Grafik har opsagt aftalen. Trods forsøg på at forhandle en ny aftale på et økonomisk grundlag, der ville være acceptabelt for begge parter, kunne der ikke opnås enighed, og derfor vil programbladet for 1. halvår 2023 være den sidste udgave. Programbladet har været udgivet siden 2012, og vi er klar over, at mange vil savne det.

Ældre Sagens DET SKER, HOVEDSTADEN OMRÅDE 10A vil fortsat udkomme som en del af bladpakken hver anden måned. Hver lokalafdeling har sin egen lokalredaktør, som, i samarbejde med områderedaktøren og Ældre Sagens centrale redaktion, er ansvarlig for bladets endelige layout, trykning og distribution.

Områderedaktøren spiller en central rolle i redaktionen, da vedkommende er ansvarlig for at placere artikler og billeder på og i bladets for- og bagsider og for at sikre plads til alle lokalafdelingers tekster.

 

For tiden er redaktionen uden områderedaktør. Det forklarer hvorfor bladet forside indholder en tegning af et udsnit af Sjælland og Amager hvor man med stribet grøn grafik viser bladets dækningsområde, og hvor de fem lokalafdelingers kontorer er markeret med et lille Ældre Sagens bomærke.

Ældre Sagen København vil snarest søge en ny områderedaktør. Hvis du allerede nu har fået lyst til at høre mere om rollen er du velkommen at kontakte:


Næstformand i Ældre Sagen København Walter Planhof

Ny sæson august 2023 / juni 2024

 

Tilmelding til den nye sæson åbner den 7. august kl. 10. DET SKER udkommer den 4. august med efterårsprogrammet.

Bestyrelsen har netop besluttet at proceduren for forhåndstilmeldinger bliver den samme som sidste år. Alle medlemmer, der på nuværende tidspunkt deltager i en af vores faste aktiviteter, vil få mulighed for at forhåndstilmelde sig.

Hver enkelt deltager vil modtage særskilt meddelelse om hvordan og hvornår man forhåndstilmelder sig.

Årsmødet den 10. marts

 

Referat fra årsmødet er lagt på hjemmesiden, hvor det kan læses på dette link: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/amager2300/om-lokalafdelingen/aarsmoeder/aarsmoede-2023/aarsmoedereferat

Som det fremgår af referatet var der genvalg på alle poster til de der stillede op.

Efter årsmødet konstituerede bestyrelsen sig, uændret, som det fremgår af kontakthjemmsiden.


Kontakthjemmeside: Se bestyrelsen og øvrige kontaktpersoner

Amager2300 har nu faste medlemmer i begge lokaludv

 

Som det måske huskes opstillede Amager2300 kandidater til valgene til de københavnske lokaludvalg Amager Vest og Amager Øst.

I https://amagervestlokaludvalg.kk.dk er vi repræsenteret ved: Arne Bjørn Nielsen https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/om-os/medlem/seks

I https://amageroestlokaludvalg.kk.dk ved: John Møller Jørgensen https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/dit-lokaludvalg/medlemmer-af-amager-oest-lokaludvalg/john-moeller-joergensen

 

Arne har været fast medlem af 'Vest' for Amager2300 siden udvalgets nuværende funktionsperiode.

John blev i første omgang valgt som 1. suppleant; men er nu indtrådt i Øst som fast medlem.

Tillykke John og pøj pøj med arbejdet :)


Venlig hilsen
Bestyrelsen

SÆT KRYDS I KALENDEREN

 

804 Besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde

 

Et guidet besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vi vises rundt i 2 hold. Første hold kl. 10, andet hold kl. 11.15. I mellemtiden går vi rundt på egen hånd. Vi spiser frokost på "Fasaneriet" i Lejre ved Ledreborg. Drikkevarer for egen regning Kl.15.30: kaffe og kage og hjemturen starter kl.16.00.

Hvornår: 08.06.2023

 

Læs mere

416 IT-cafe Holmbladsgade

 

It-cafeen tilbyder hjælp fra frivillige til:Pc'er, tablets og smartphones (Android og Apple)Rejseplanen, Mobilepay Almindelige kontorprogrammer

Hvornår: 17.04.2023

 

Læs mere

752 Snedkerværksted

 

I samarbejde med Københavns Kommune/Hjemmepleje Amager har vi etableret et lille snedkerværksted, hvor Ældre Sagens medlemmer sammen med beboere i Sundparken kan komme til at svinge hammer og søm.

Hvornår: 17.04.2023

 

Læs mere

417 IT-cafe i Hørgårdens Aktivitetscenter

 

It-cafeen tilbyder hjælp fra frivillige til:Pc'er, tablets og smartphones (Android og Apple)Rejseplanen, Mobilepay Almindelige kontorprogrammer

Hvornår: 18.04.2023

 

Læs mere

375 Seniorfodbold for mænd i Sundby Boldklub

 

Sundby Boldklub og Ældre Sagen Amager2300 i samarbejde med DBU har et fodboldhold for ældre mænd. Vær med – det er sundt for krop og sjæl. Ud over de sædvanlige to halvlege vil der være mulighed for at gennemføre en 3. halvleg, hvis der er interesse. Det er der sædvanligvis.

Hvornår: 19.04.2023

 

Læs mere

366 Petanque

 

Vi spiller petanque hver mandag i sæsonen, som begynder første mandag i maj og slutter ultimo september. Du skal bare møde op med egne petanquekugler, så vil du blive orienteret af den der står for arrangementet.

Hvornår: 01.05.2023

 

Læs mere







 
 

Sidst opdateret 09.09.2024