Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Demens symbol udbredt i Arden lokalafdeling

Besøg hos . købmanden i Valsgård

Giv en ”Håndsrækningen”

Det nationale symbol ”Håndsrækningen”, er et symbol til mennesker med demens, som kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed, og måske en hjælpende hånd, når de færdes i det offentlige rum.

Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark (FFDD) står bag symbolet, og består af 11 landsdækkende organisationer, blandt andet Ældre Sagen. Den primære opgave i folkebevægelsen, er at skabe ”bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum”, og her er demens symbolet afgørende. Symbolet kan sættes på jakke, pung, betalingskort, indkøbspose eller lignende.

Uge 19 var landsdækkende demens uge, og her blev symbolet bredt ud over hele landet. I år blev der omdelt postkort, hvor der er et billede af symbolet på forsiden, og en kort beskrivelse af symbolet og de tre gode råd på bagsiden:

Tag kontakt - Smil og vær imødekommende                                                                                                                                                                                  Tal tydeligt - Stil et spørgsmål af gangen                                                                                                                                                                                        Vær tålmodig - Sæt tempoet ned, og hjælp gerne på vej

Frivillige for Ældre Sagen i Arden har omdelt 600 postkort. Postkortene er omdelt på forskellig vis. Frivillige har blandt andet lagt et postkort i postkassen hos naboer på egen gade. Postkort skal da i postkassen J

Det er i virkeligheden ikke så svært. Alle kan hjælpe når de møder et menneske med demens, fordi:

Et smil, lidt ekstra tid, forståelse og tålmodighed gør en kæmpe stor forskel.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                

Ældre Sagen i Arden driver en demenscafe for mennesker med demens og pårørende. Det er med god grund, at Demens kaldes for: ”De pårørendes sygdom” Hvis nogen har brug for at vide mere om cafeen, har behov for gode råd og støtte i forhold til demens, eller bare brug for en snak, så ring til demensansvarlig for Ældre Sagen i Arden Elly Bjerring 30324916

 null                

 

 

 

Sidst opdateret 10.06.2023