Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bliv den gode vært

SÅDAN INVITERER DU ANDRE IND I ET FÆLLESSKAB OG GØR DET LETTERE FOR DEM AT BLIVE EN DEL AF DET. FÅ REDSKABER OG INSPIRATION. DU KAN SE 5 FANTASTISKE FILM MED SØS EGELIND OG KIRSTEN LEHFELDT, SOM FORTÆLLER OM DET GODE VÆRTSSKAB.
 

Vi kender alle sammen fornemmelsen af at være ny. Det kan være vanskeligt, når man kommer et nyt sted, hvor man ikke kender nogen. Der er ingen, der vil snakke med en og alle stole er pludselig optaget - ”Der sidder Jytte - der kan du ikke sidde”.

Nye deltagere er altid velkomne til Ældre Sagens tusinder af årlige arrangementer og møder. Derfor lægger vi stor vægt på det gode værtskab. Det er vigtigt, at man som vært altid er opmærksom på, at både nye deltagere og nye frivillige altid føler sig trygge og velkomne. Så er udgangspunktet for et godt samarbejde og en god tone tilstede fra starten og vil smitte af på hele Ældre Sagens indsats.

For at vi som frivillige skal blive lidt bedre til at tage imod nye deltagere i vores aktiviteter, har vi fået lavet fem små film og et tilhørende arbejdshæfte.

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies
 
Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

"Så kunne hun ligesom overskue det bedre - og hun vidste, hvad det var, hun skulle gå med til."

Hent en PDF-guide med råd til den gode invitation 

Lettere ud af døren

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

 

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

 "Nu kommer solstrålen... for så går naboen over og spørger ham, om de ikke skal følges ad? Og så blev det meget lettere for ham at overskue. Han havde én at følges med og én at snakke med og én til at finde vej sammen med."

Hent en PDF-guide med råd til at gøre det lettere at komme ud af døren

Den gode velkomst

 "Det er jo ikke fordi de behøver at komme og holde en i hånden, men de kunne da godt lige sørge for, at man kunne finde vej, ikk'?"

Hent en PDF-guide med råd til at gøre velkomsten bedre

Det gode samvær

"Jeg plejer nu ellers godt at kunne blande mig. Men ikke når jeg kommer helt alene - og alle de andre kender hinanden. Og der var ikke navneskilte eller noget som helst til at sætte skub i en samtale."

Hent en PDF-guide med råd til det gode samvær

Farvel og på gensyn

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

"Nu havde han endelig taget mod til sig og taget derhen - og havde glædet sig til at snakke med de andre bagefter. Men så var de bare alle forduftet uden at sige farvel eller noget."

Hent en PDF-guide med råd til at gøre afskeden bedre

Materialerne har fokus på 5 temaer. Til hvert tema er knyttet en kort film; nogle konkrete idéer til, hvordan vi skaber rummelige fællesskaber; og nogle spørgsmål, som kan inspirere til egen refleksion og debat med andre. 

Materialerne bygger på gode erfaringer, som frivillige i Ældre Sagen har gjort sig i forbindelse med deres mangfoldige sociale aktiviteter og initiativer landet over.

Sidst opdateret 10.10.2024