Årsmøde 2023
Der var fuldt hus til vores årsmøde 14. marts på Lindegården. GF Forsikring kom traditionen tro med lagkage til alle og holdt et lille indlæg. Derefter orienterede formand Jes Bladt om lokalbestyrelsens virke siden sidste årsmøde og om bestyrelsens fremtidige arbejde. Kasserer Inge Lisberg Johansen forelagde årsregnskabet. Terese Larsen og Mogens Laursen blev valgt ind i lokalbestyrelsen, og da både Kjær Lundø Jakobsen og Karen Karstensen modtog genvalg, betyder det, at vi nu er 7 bestyrelsesmedlemmer. Vi havde håbet at få to suppleanter, men det lykkedes desværre ikke at få nogen til at stille op. Til slut fortalte Lene Poulsen og Elinor Vestergård om deres arbejde på Castberggård. Alle deltagere blev opfordret til at notere ideer til aktiviteter og arrangementer, og vi glæder os til at se på forslagene.
Sidst opdateret 10.11.2024