Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hjælpende hånd

Få praktisk hjælp fra frivillige i dit lokalområde 
Har du brug for hjælp til praktiske opgaver derhjemme, men ved ikke, hvor du skal henvende dig?
Fortvivl ikke! Vi har et team af frivillige, som står klar til at hjælpe dig med en række dagligdags opgaver, som kan være en udfordring at klare alene. 
Kontakt Anne-Lise Andersen på telefonnummer 21 75 48 48, så sørger hun for, at der kommer en frivillig ud til dig. 
 
Hvilke opgaver kan vores frivillige hjælpe med? 
Listen er lang, men her er nogle eksempler: samling af møbler, ophængning af billeder, udskiftning af elpærer, ind- og udbæring af havemøbler, påsyning af knapper, opsætning af gardinstænger, nedtagning af kufferter fra skabe, smøring af hjul på rollatorer og bestilling af flextaxa til sygehuset.

Vi tilbyder også hjælp til at indstille Tv-kanalerne, hvis du har købt et nyt fjernsyn, eller hvis der bare er gået kludder i programmerne.

Hver opgave forventes at kunne klares på ca. en time. 

Vi tilbyder ikke hjælp til opgaver, der normalt hører under hjemmeplejen eller kræver autoriserede håndværkere. Desuden assisterer vi ikke med havearbejde, flytning eller oprydning.
 
Hvis du har brug for hjælp, men er i tvivl om, om det er en opgave, vi hjælper med, skal du endelig ikke holde dig tilbage fra at ringe og spørge Anne-Lise Andersen. 
Brug os og tøv ikke med at bede om hjælp.
Vores hjælpsomme frivillige står klar.

Sidst opdateret 10.11.2024

  • Anna Lise Amlund Andersen

    • Hjælpende hånd

    Tlf
    75331898
    Mobil
    21754848