Ældrepolitiske gruppe
Den lokale ældre-og sundhedspolitiske indsats i Brøndby skal fortsat styrkes og udvikles, så vi i Ældre Sagen kan markere holdninger, og de ældres sag kan blive fremført over for kommunale politikere/forvaltninger, seniorrådet og offentligheden.
Vi er upolitisk
Med omkring 4.600 medlemmer fungerer vi upolitisk som aktiv med-og modspiller over for det politiske selvstyre.
Dagsordner og referater kan læses på kontoret
Det ældre- og sundhedspolitiske område varetages af en gruppe, der afholdes møder ca. otte gange årligt med dagsordner og referater. Disse kan af et hvert medlem af Ældre sagen læses ved henvendelse på Ældre Sagens kontor.
Skulle du/I have behov for at deltage i et af vore møder, er der mulighed for dette ved at rette henvendelse til kontaktpersonen for gruppen Bente Lund Hansen.
Gruppemøde den 24. april
Ældre Politisk gruppe havde ved deres møde den 24. april inviteret Ældrepolitisk konsulent Rikke Sølvsten Sørensen fra Ældre sagen. Efter aftale fik vi gennemgået materiale fra kommunens hjemmeside, der bl.a. omhandlede kommunens Ældre- og Sundhedspolitiske emner. For at nævne nogle områder drejede det sig om Kvalitetsstandarder, Visitation til Ældrecentre og kommunens seniorpolitik.
Det var et par meget givende timer, der efterlod mange spørgsmål og ideer til, hvordan vi kommer videre.
Vi lægger vægt på et godt forhold til kommunen
Bestyrelsen, der har uddelegeret det ældre-og sundhedspolitiske område til Ældrepolitisk Gruppe, lægger stor vægt på et godt forhold til kommunen, da dette efter vores skøn er en forudsætning for et godt samarbejde.
De 7 fokusområder
Læs nærmere om de 7 fokusområder.
Sidst opdateret 15.11.2023