Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen i front for et mere digitalt Danmark
Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. Regeringen, kommunerne og regionerne har sat barren højt og er ved at omstille den offentlige sektor, så den offentlige service fremover bliver meget mere digital.
Målet er et mere digitalt offentligt Danmark, der effektiviserer og frigør ressourcer samt moderniserer servicen til borgere og virksomheder.
Effektivisering og sammenhængende offentlig service
Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab til at effektivisere og modernisere administrationen, øge produktiviteten og skabe mere sammenhæng i borgernes og virksomhedernes oplevelse af den offentlige service end i dag.
Omstillingen til et mere digitalt offentligt Danmark kræver dog nytænkning, dialog og mod. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes og vores arbejde er derfor et afgørende indspil til moderniseringen af den offentlige sektor.
Du kan få mange flere oplysninger ved at klikke her
Sidst opdateret 02.09.2019