Vi vil leve livet - hele livet
Artikel af Kirsten Lund, formand for Ældre Sagen i Egtved
Vi vil leve livet - hele livet.
Og det vil vi, selv om vi bliver gamle.
Det er meget vigtigt for mig som menneske uanset alder at føle mig SET - HØRT - ANERKENDT. Der skal være en mening med, at jeg er her, og jeg vil gerne BRUGES - være noget værd for nogen, lige til jeg lukker mine øjne.
Hvis jeg er frisk, rask og rørig - så kan jeg selv vælge aktiviteter og arrangementer på ALLE HYLDER. Det er helt utroligt, hvad man har mulighed for at kunne deltage i overalt og i alle slags foreninger - der er også mulighed for at zappe rundt uden at lade sig låse i bestemte grupper eller sammenhænge i dag.
Hvis jeg derimod er blevet syg, har fået et handicap, er afhængig af en kørestol, er nødt til at have hjælp af det offentlige eller et privat firma for at kunne klare min hverdag - eller, hvis jeg bor på et plejehjem eller boinstitution - ja, så er sagen en ganske anden.
Forleden mødte jeg en plejehjemsbeboer, der havde fået afslag på at låne en elektrisk kørestol med joystick med den begrundelse, at der på hjemmet blev tilbudt så mange aktiviteter, at det ikke blev anset som nødvendigt for ham at kunne køre ned i byen -
Hvem afgør, hvad der er livskvalitet og giver mening for den enkelte? Hvem skal afgøre for dig og mig, hvad vi får mulighed for at deltage i som gamle? Hvem må tage min handlefrihed fra mig? Kan jeg komme ud i naturen og se på skyerne, når jeg bliver gammel? Kan jeg komme på ferie og i sommerhus ved havet, når jeg bliver gammel? Kan jeg se heden, når lyngen blomstrer - som jeg ALTID har gjort, først sammen med min gamle farmor, der som 9 årig var med til at plante træer på heden. Senere sammen med min far, der elskede naturen og parkerede campingvognen ved vandløb, elve, vandfald og fjorde gennem hele min barndom - blot for at kunne høre lyden af vand - husk, at det er hørelsen, der forsvinder sidst, når vi skal herfra.
Hvem har lov at slukke min begejstring og engagement? Fratage mig min livskvalitet? Hvem ved, hvad min livret er, hvis jeg ikke længere selv kan fortælle det? Hvem husker, at jeg helst vil have skimmelost på franskbrød og ikke bruger smør? Hvem ved, jeg elsker duften af roser og jasminer? Hvem gider huske, at jeg sagde, da jeg flyttede ind på plejehjemmet, at jeg holder mest af klassisk musik? Hvem husker, jeg er meget glad for dyr og gerne vil kæle med dem, selv om jeg er blevet blind?
Det er i disse fortravlede tider, hvor alle styrter rundt for blot at overleve i en ofte kaotisk hverdag med stadig stigende krav - en masse fine projekter, dokumentation, screeninger og scoringer med skiftende ledere med skiftende fokus afgørende, hvem der SER - HØRER og ANERKENDER mig, der sidder her og er afhængig af dig. Hvis du ikke spørger mig, hvad jeg gerne vil - og ikke har tid til at høre mit svar eller respekterer det - kan jeg lige så godt læne mig tilbage, jeg ønsker ikke at være til besvær. Så vil jeg allerhelst slet ikke være her mere.
Lad os stå sammen om vores gamle medborgere - vi behøver kun at være ganske almindelige hjertevarme mennesker for at gøre noget ved det og gøre en forskel! Det er sjovere at spille banko, hvis der er mulighed for at vinde engang imellem - brug en time af og til på at drikke kaffe med glade gamle og støt din sidemand i at få lagt brikker på pladen. Drik din eftermiddagskaffe eller din aftenkaffe ved et hyggeligt sofabord på plejehjemmet og læs dagens nyheder for din sidemand, der bliver urolig og utryg, når den én aftenvagt skal hjælpe 6 - 7 beboere ved sengetid. Du kunne også kigge ind hos din demente nabo med violer, eller de første vintergækker.
Du behøver ikke gøre det så ofte - men du er med garanti gladere, når du går hjem i seng med følelsen af at have gjort en forskel for et medmenneske den dag. Måske er du lige så glad for at gå til svømning, som jeg har været - kunne vi så ikke følges ad? Hvis du aldrig har prøvet at være med plejehjemsbeboere i sommerhus - så er du gået glip af noget! Det er i den grad livsbekræftende. Det kan være så sjovt, at du kommer til at le højt flere dage efter hjemkomsten - og det er sundt at grine - det kræver faktisk ikke engang et latterkursus.
Lad os gå sammen og gøre noget - ikke kun snakke med hinanden om det - lad os gøre noget - vi kan godt. Lad de gamle LEVE LIVET - HELE LIVET - det fortjener de. Og lad os leve livet, mens vi er her. Hvis du gerne vil være med til at løfte opgaven og ikke helt ved, hvordan du kommer i gang - kan du evt. henvende dig til Ældre Sagen. Så formidler vi gerne kontakten til relevante personer, afhængigt af, hvad du interesserer dig mest for og byder ind med. Med venlig hilsen, Kirsten Lund.
Og det vil vi, selv om vi bliver gamle.
Det er meget vigtigt for mig som menneske uanset alder at føle mig SET - HØRT - ANERKENDT. Der skal være en mening med, at jeg er her, og jeg vil gerne BRUGES - være noget værd for nogen, lige til jeg lukker mine øjne.
Hvis jeg er frisk, rask og rørig - så kan jeg selv vælge aktiviteter og arrangementer på ALLE HYLDER. Det er helt utroligt, hvad man har mulighed for at kunne deltage i overalt og i alle slags foreninger - der er også mulighed for at zappe rundt uden at lade sig låse i bestemte grupper eller sammenhænge i dag.
Hvis jeg derimod er blevet syg, har fået et handicap, er afhængig af en kørestol, er nødt til at have hjælp af det offentlige eller et privat firma for at kunne klare min hverdag - eller, hvis jeg bor på et plejehjem eller boinstitution - ja, så er sagen en ganske anden.
Forleden mødte jeg en plejehjemsbeboer, der havde fået afslag på at låne en elektrisk kørestol med joystick med den begrundelse, at der på hjemmet blev tilbudt så mange aktiviteter, at det ikke blev anset som nødvendigt for ham at kunne køre ned i byen -
Hvem afgør, hvad der er livskvalitet og giver mening for den enkelte? Hvem skal afgøre for dig og mig, hvad vi får mulighed for at deltage i som gamle? Hvem må tage min handlefrihed fra mig? Kan jeg komme ud i naturen og se på skyerne, når jeg bliver gammel? Kan jeg komme på ferie og i sommerhus ved havet, når jeg bliver gammel? Kan jeg se heden, når lyngen blomstrer - som jeg ALTID har gjort, først sammen med min gamle farmor, der som 9 årig var med til at plante træer på heden. Senere sammen med min far, der elskede naturen og parkerede campingvognen ved vandløb, elve, vandfald og fjorde gennem hele min barndom - blot for at kunne høre lyden af vand - husk, at det er hørelsen, der forsvinder sidst, når vi skal herfra.
Hvem har lov at slukke min begejstring og engagement? Fratage mig min livskvalitet? Hvem ved, hvad min livret er, hvis jeg ikke længere selv kan fortælle det? Hvem husker, at jeg helst vil have skimmelost på franskbrød og ikke bruger smør? Hvem ved, jeg elsker duften af roser og jasminer? Hvem gider huske, at jeg sagde, da jeg flyttede ind på plejehjemmet, at jeg holder mest af klassisk musik? Hvem husker, jeg er meget glad for dyr og gerne vil kæle med dem, selv om jeg er blevet blind?
Det er i disse fortravlede tider, hvor alle styrter rundt for blot at overleve i en ofte kaotisk hverdag med stadig stigende krav - en masse fine projekter, dokumentation, screeninger og scoringer med skiftende ledere med skiftende fokus afgørende, hvem der SER - HØRER og ANERKENDER mig, der sidder her og er afhængig af dig. Hvis du ikke spørger mig, hvad jeg gerne vil - og ikke har tid til at høre mit svar eller respekterer det - kan jeg lige så godt læne mig tilbage, jeg ønsker ikke at være til besvær. Så vil jeg allerhelst slet ikke være her mere.
Lad os stå sammen om vores gamle medborgere - vi behøver kun at være ganske almindelige hjertevarme mennesker for at gøre noget ved det og gøre en forskel! Det er sjovere at spille banko, hvis der er mulighed for at vinde engang imellem - brug en time af og til på at drikke kaffe med glade gamle og støt din sidemand i at få lagt brikker på pladen. Drik din eftermiddagskaffe eller din aftenkaffe ved et hyggeligt sofabord på plejehjemmet og læs dagens nyheder for din sidemand, der bliver urolig og utryg, når den én aftenvagt skal hjælpe 6 - 7 beboere ved sengetid. Du kunne også kigge ind hos din demente nabo med violer, eller de første vintergækker.
Du behøver ikke gøre det så ofte - men du er med garanti gladere, når du går hjem i seng med følelsen af at have gjort en forskel for et medmenneske den dag. Måske er du lige så glad for at gå til svømning, som jeg har været - kunne vi så ikke følges ad? Hvis du aldrig har prøvet at være med plejehjemsbeboere i sommerhus - så er du gået glip af noget! Det er i den grad livsbekræftende. Det kan være så sjovt, at du kommer til at le højt flere dage efter hjemkomsten - og det er sundt at grine - det kræver faktisk ikke engang et latterkursus.
Lad os gå sammen og gøre noget - ikke kun snakke med hinanden om det - lad os gøre noget - vi kan godt. Lad de gamle LEVE LIVET - HELE LIVET - det fortjener de. Og lad os leve livet, mens vi er her. Hvis du gerne vil være med til at løfte opgaven og ikke helt ved, hvordan du kommer i gang - kan du evt. henvende dig til Ældre Sagen. Så formidler vi gerne kontakten til relevante personer, afhængigt af, hvad du interesserer dig mest for og byder ind med. Med venlig hilsen, Kirsten Lund.
Sidst opdateret 21.03.2023