Moderne bedsteforældres rolle

Generationerne bor ikke længere sammen som tidligere. Mange unge rejser til de store byer for at uddanne sig, og de kommer ikke tilbage. Dette betyder at bedsteforældre og børnebørn ikke ser hinanden i dagligdagen. Heldigvis hjælper skype – så kan man da se hinanden og følge med i om lille Per har tabt en tand. Altså udviklingen har været fra aftægt til afstand.

Vi blev inspireret af en Ph.d. -afhandling og et oplæg af forskeren Anna Leonora Blaakilde.

Vi havde inviteret medlemmerne til at høre dette foredrag, der var stor interesse for, at vi arbejdede videre med de emner, som Blaakilde havde fokuseret på.

I Ældre Sagen i Esbjerg tog Jytte Krarup og jeg initiativ til at starte et åbent forum - en studiekreds for interesserede bedsteforældre. Moderne bedsteforældre - og vores ansvar for næste generation. Vi har drøftet eksempelvis vigtige problemstillinger for børnebørnene som mobning i skolen, børns leg, brug af tablet, venskaber – hvad er en god ven – og hvordan får jeg en ven, farmor?  Problemer i familien eksempelvis mellem svigermor og svigerdatter eller mellem mor og datter og dårlig kommunikation i forbindelse med skilsmisse.

Vi har i efteråret haft et foredrag af advokat og familieterapeut Birgitte Deigaard med titlen ”Børnenes åndehul” – Bedsteforældre som ressource forbindelse med skilsmisse. 26 mennesker – en del ældre ægtepar mødte op for at høre foredraget. Der var stor spørgelyst. Mange bedsteforældre og dermed børnebørn mister desværre kontakt med hinanden i forbindelse med skilsmisse. Det er synd for begge parter – og det er netop på et tidspunkt, hvor børnebørnene har behov for støtte, tryghed og nogen at dele deres oplevelser med – nogen til at trøste dem – ja et frirum væk fra de problemer, der er i hjemmet, hvor skilsmissen jo påvirker alle familiemedlemmer.

Birgitte Deigaard fortalte, at en tredjedel af danske børn i dag er skilsmissebørn!

Det er en åben gruppen. Man møder bare op – og deler sine tanker og ideer med andre bedsteforældre. Nogle gange er det nemmere at dele med mennesker man ikke kender!

Forskningsprojekt

20 bedstefædre fra England og 20 fra Danmark deltog i forskning – i hvert land deltog 10 bedstefædre født før 1945 og 10 bedstefædre født efter 1945.

Forskningsprojekt fokuserede på bedstefædres rolle i forbindelse med børnebørnenes opvækst. Målet var at kortlægge, om der er forskel på bedsteforældrenes deltagelse i børnenes daglige liv – som at made børnene – at skifte ble.

De unge bedstefædre – dem der var født efter 1945 skifter tøj og ble og mader børnebørnene – hvorimod de ældre bedstefædre tog børnene på fisketur – men de deltog ikke i ”det kvindelige omsorgsarbejde”

Bedstefædrene i England og i Esbjerg udfyldte spørgeskemaer og blev interviewet. Flere gange var de samlet med forskeren for at høre forskningsresultatet.

Aktiviteter for bedsteforældre og deres børnebørn

Vi har arrangeret forskellige aktiviteter, hvor målet er relationer og oplevelser for bedsteforældre og børnebørn – eksempelvis et besøg i en bunker fra 2. verdenskrig – en tur til øen Langli.

Vi bedsteforældre har meget at give vore børnebørn – vi er kulturbærere – vi har livserfaring – vi kender familiens rødder, slægtshistorie og traditioner og kan tilbyde børnebørnene vores livshistorie – Fortæl nu Bedste! Vi kan tilbyde børnebørnene et frirum – med empati kan vi yde ro og omsorg i en verden, der udvikler sig meget hurtigt!

Styrk sproget!

Vi har i samarbejde med Esbjerg kommune i 5 år haft et projekt som kaldes Styrk Sproget – hvor 18 af vore frivillige går ud i byens daginstitutioner med tosprogede børn. En dag om ugen er de sammen med 2 – 3 børn for at styrke børnenes sprog gennem samtale, oplæsning og spil.

Det kan være flygtninge/indvandrerbørn, som jo ikke har kontakt med ældre mennesker eller børn med behov for nærhed. Der er knyttet en frivillig til hver institution – så her er, udover sprogindlæring - tale om et relationsmøde mellem den ældre generation og børn, der har behov for omsorg.

En gang om året samles alle til erfaringsudveksling og undervisning af kommunens konsulenter eks. undervisning i sprogstimulering af talepædagoger.

Til jul samles vi til julehygge og udveksling af gode ideer til hinanden. Der er nu dannet nogle netværksgrupper, som mødes 1 gang om måneden.

Vi har fået 10.000 kr. fra Benny Andersen prisen og 3000 kr. fra frivillighedsprisen for dette arbejde. Disse midler har vi brugt til at dygtiggøre de frivillige.

Mange andre lokalafdelinger inden for Ældre Sagen vil prøve at starte lignende projekt.

Der er stor interesse fra Ribe, der vil arbejde på at starte Styrk Sproget Der er afholdt et kontakt møde.

Når det er en succes i Esbjerg, skyldes det det gode samarbejde mellem kommunens konsulenter og Ældre Sagens frivillige.

Livshistorie – giv det videre!

For at sikre at vi får nedskrevet vores livshistorie, således at vore børn, børnebørn og efterkommere kender deres slægt og deres historie har vi startet arbejde med Livshistorie.

Vi har inviteret interesserede medlemmer til at arbejde med deres egen livshistorie. Der er stor interesse for arbejdet. Vi starter med et teoretisk oplæg, derefter dannes der små grupper, som arbejder sammen mere eller mindre selvstændigt – men med supervision fra undervisere. Den ene fortæller, den anden skriver ned, og den tredje er interviewer – og så skifter rollerne. Teksten afleveres til fortællerne, som renskriver det og præsenterer det næste gang - 1 måned senere. På denne arbejdsmåde bliver den kollektive erindring vakt. De emner, der er arbejdet med, er eksempelvis – den første skoledag, afstraffelse i skolen og i hjemmet, kontakten mellem skole og hjem, forelskelse, kærlighed, knus eller manglende knus i familien, konfirmation, sorg, længsel, tabu i familien og meget mere. Der er ca.10 små grupper i gang – nogle arbejder selvstændigt privat efter at have fået inspiration til at starte.

Vi starter hold 3 i efteråret!

Projektarbejde med 8 klasse på Bakkeskolen

11 af Ældre Sagens medlemmer deltog i et undervisningsforløb med 8. klasse om emnet ”Hvordan kan man reducere ensomheden blandt unge” I første runde fortalte vi alle – de unge med indvandre baggrund og ældre om venskabets betydning og om ensomhed. Senere på dagen blev vi inddelt i grupper med 2 ældre og 2 unge. Vi skulle sammen komme med forslag til handling – til problemløsning. Med kreativitet og gensidig inspiration bidrog grupperne med virkelige alternative og spændende løsningsforslag. Disse forslag kunne vi fint bruge i Ældre Sagen til at bekæmpe ensomhed blandt ældre.

FN’s 17 verdensmål

Vi har deltaget i et projekt for byens 8. klasser på Biblioteket, hvor vi havde valgt 2 af de 17 verdensmål ud – mål nr. 3 ”Sundhed og trivsel” og mål nr. 5 ”Ligestilling mellem kønnene”

100 unge deltog – der var oplæg fra FN og fra Ældre Sagens frivillige med erfaring indenfor for de 2 mål. Hvorefter de unge selv ved hjælp af tegninger viste, hvad der havde gjort indtryk på dem.

Eksempel på at Ældre Sagens frivillige kan udnytte og dele deres livserfaring og faglige kompetencer.

Fortællinger om børneliv i  Esbjerg 1868 – 1968 – Ældre Sagens Fortælleteam

I anledning af Esbjerg Havns 150 års jubilæum har Ældre Sagen i Esbjerg indgået et samarbejde med Biblioteket i Esbjerg om at fortælle om vores opvækst i Esbjerg for byens børn i skoler og daginstitutioner.

Vi oprettede et fortælleteam på 12 frivillige og mødtes for at inspirere hinanden – finde temaer som kunne egne sig til at fortælle om.

Første projekt var byens 5. klasser, hvor vi fortalte i 20 minutter med hjælp fra foto og medbragte ting, som egnede sig til at understøtte vores beretninger. 

Ideen er at vore fortællinger samt besøg på Museet og Byhistorisk Arkiv skal bidrage til at inspirere børnene fantasi til selv at skrive en essay.

Lærerstuderende med linjefag i historie fungerede som mentorer. 

Et frugtbart og eksemplarisk samarbejde mellem Ældre Sagen, lærerstuderende og afdelingen på Biblioteket for leg og læring og ikke mindst målgruppen - byens børn.

Under fortælletræets krone  - Fortælleworkshops

Vi har i marts, april og maj afholdt 20 workshops hvor 12 fortællere fra Ældre Sagens fortæller for byens skolebørn og børnehaver. Til disse arrangementer er der afsat 1 time – til gensidig glæde - det er en fryd at møde disse nysgerrige børn. Her er eksempler på vore fortællinger for andre klassetrin. Klasserne kommer ind på Biblioteket og er sammen med Ældre Sagens fortællere ca.1 time. Vi sidder sammen med børnene og fortæller – viser vore foto eller ting, eller vi dramatiserer fortællingerne. Børnene får mulighed for at stille spørgsmål til os. Her er eksempler på, hvad børnene spørger os om:

*Er det rigtigt, at I ikke havde fjernsyn – hvad lavede I så – fik I så ikke fredagsslik?

*Er det rigtigt, at I ikke havde telefon - hvordan kunne I så lave legeaftaler?

 *Hvem holdt du med under krigen?

*Er det rigtigt at Hitler havde en dårlig barndom? – var det derfor, han var ond?

*Hvad gjorde I, da der blev fred? Holdt I fest?

Her er eksempler på, hvad vi har valgt at fortælle om:

Hvad legede vi - pigelege, drengelege – hvad samlede vi på?  Om havnen som legeplads. Hvordan var livet i skolen og hverdagsliv i hjemmet - straf og belønning. Mobning, gadekampe mellem øst og vest om territorier. Om at arbejde som bybud, ormegraver og barnepige. Min far var fisker. Jeg var en uvorn knægt – som ikke passede min skole. Et gebis i konfirmationsgave. Barn under 2. verdenskrig. Fra breve til telefoner og til IPhone. Det danske flag. Musikkens udvikling og meget meget mere.

14-12-18: Vi har netop evalueret på vores gode samarbejde, hvor vi i forbindelse med byens 150 års fødselsdag, har fortalt om gamle dage for mange 100 børn fra byens skoler og børnehaver. Vi fortsætter det vigtige arbejde i det nye år.

PR.

Styrk Sproget er fremhævet i Ældre Sagens blad og artikler om de moderne Bedsteforældre har været beskrevet i Jyllands-Posten og ligeledes i Ældre Sagens blad.