Vi fløj til Venedig og efter en omvej via Verona til  Bologna ankom vi godt trætte kl. 2130.
Vi fik en udmærket middag og en tiltrængt nats søvn.

Kl.0900 gik det så derudaf  gennem Italiens spisekammer Emilia-Romagna, hvor vi kørte til Parma, hvor det blev til en rundtur i byen og efterfølgende rundvisning på en herregård, hvor der blev produceret nogle specielle skinker, der blev bestilt af restauranter i hele verden – der var også en del, der var reserveret Prince Albert af Monaco.
De lavede også parmesanost af mælk fra specielle røde køer, der græssede i bjergene og nogle hvide køre, der opholdt sig i stalde på Po-sletten. Der var aircondition i staldene, så køerne havde det godt og ikke for varmt.
Tur gennem kælder med tusindvis af de specielle skinker og mange parmesanoste, som endte i et dejligt rum, hvor der var prøvesmagning af både skinke, pølser og parmesanost med en speciel rød Lambrusco fra stedet.
Dejlig frokost med vine sluttede turen på herregården, der lå i Verdis fødeområde.
Turen hjem bragte os til et eddikeri, hvor vi smagte 7, 12 og 25 års Balsamico . WOW. Det var godt.
Ejeren havde fået et sæt, som består af 4 tønder lavet af forskelligt træ – det var nu 45 å gammelt.
Tilbage til hotellet, hvor en fire retters menu ventede – vi skulle nødigt skæmme os.

Inden færgen til Elba, var vi en tur i Bologna, hvor vi så San Petronio kirken, Piazza Maggiore med neptunfontænen, europas ældste universitet fra 1088, de to forsvarstårne og de mange gamle arkader, så man kunne gå i tørvejr – det gjorde vi også – det regnede ikke.
Frokost med byens mange specialiteter og afsted mod færgen til Elba, hvor vi ankom til vores dejlige hjem for de næste 5 dage.
Et dejligt hotel med stor have og pool og strand med badebro ud i middelhavet.

Vi var på hele turen begunstiget med fortræffeligt vejr.

Elba er jo Napoleons ø. Vi var mange, der troede, at han nærmest blev sendt i eksil på Elba, men historien var en anden. Han var konge af Alba og i de ti måneder, som han var på øen, udviklede han infrastrukturen og mange andre ting på øen.
Vi besøgte Napoleons residenser både på landet og i byen – Villa San Martino og Villa dei Murtino – begge i flotte omgivelser og pragtfuld udsigt.

Flere dejlige udflugter på Elba med blandt andet flere af havnebyerne Porto Azzurro og Porto Ferraio.
Vi var på tur til mineralernes Elba. Der har gennem tiderne været en del minedrift på øen, og vi besøgte mineralmuseet.
Vi var en tur på 18 minutter i en topersoners kurv på svævebane op til øens højeste punkt – Monte Capanne.
Det var ikke en tur for dem med højdeskræk.
Gamle borge og skønne byer blev besøgt på øen.

Vi havde et par uheld med bussen, der mistede kraft og kørte max 20kmt.
Humøret steg en hel del, da vi blev overhalet af et elektrisk løbehjul.

Farvel til Elba – stadig i en fart, hvor sjælen kunne følge med. 20 kmt.

Så blev kursen sat hjemad, men med en afstikker til Lucca.
Det var en fantastisk by, hvor vi havde en meget hyggelig byvandring.
Blandt andet er byen omkranset af en 4 km 233 m lang mur – den næstlængste i Europa.
Den var blot bygget for hyggens skyld og ikke som et forsvarsværk, som de fleste bymure.

I efteråret 1708 rejste den danske enevoldskonge Frederik IV til Lucca i Italien med halvdelen af sin regering. Her opsøgte han midt under den Store Nordiske Krig sin katolske ungdomskæreste og overvejede at konvertere - en beslutning der ville have ændret Danmarks historie!
Hvad de især udnyttede var, at Frederik IV insisterede på at besøge sin ungdomselskede, Maria Maddalena Trenta fra Lucca – vi besøgte palæet, hvor han havde besøgt Maria.

Turen sluttede i Pisa, hvor der var mulighed for  en tur til Dåbskirken, domkirken og det skæve tårn.

Turen gik til den meget lille og ikke særligt charmerende Pisa lufthavn, hvor flyet mod Danmark afgik kl. 2200 og vi var i København kl.0020 .
Trætte og mætte af indtryk blev vi transporteret til vores udgangspunkter efter en trods alt dejlig tur med gæve og hyggelige mennesker.

Erling Vraa