Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøget i Ældre Sagens nye domicil i Snorresgade på Islands Brygge den 14. februar 2019

Den 14. februar var nogle af os på tur til Ældre Sagens nye domicil på Islands Brygge, beliggende i Snorresgade nr. 17-19, København S.
Besøget varede fra kl. 1100 til 1400, med mødetid 10 min før.
Vi havde kigget køreplaner, det var nemt med kystbanen til Hovedbanegården og så med bus 250S til Kigkuren, endestation lige ud for Ældresagen, tid til at skifte ca.5 min! på Hovedbanegården, ellers et tidligere tog og vente ca. 20 min. på bussen (30 min. drift) det var den morgen hvor lokoførerne havde strejket om morgenen.

Så vi valgte bilen da jeg vidste der var masser af parkeringspladser mod betaling.Vi har en parkeringsapp. hvor vi kun betaler for den brugte tid. Det største problem var at finde parkeringszonenummer, NEJ ikke 2300 som København S, men zone 3300.
Vi nåede lige ind ad døren, hvor Lise var i gang med mobilen for at spørge efter os.

Vi var 15 personer, men der var tilmeldt 16 personer. Der var kommet et afbud dagen før.

Indgangen fra gaden til trappen til 1. sal var ret traditionel og ikke særlig pompøs – nærmest kedelig, men da vi kom på 1. sal – CAMPUS, hvor receptionen lå, det var en rigtig flot indvendig istandsættelse af bygningen.

Bygningen er på 7 etager. Der havde tidligere været kontorer, senest havde Københavns Universitet undervisningsområde (deraf CAMPUS) og andre brugere har også været der tidligere.

Per Jacobi fra Frivilligafdelingen bød velkommen med en kop kaffe med brød. Bygningen er en lidt ældre bygning, hvor der har været mange aktiviteter, 1. salen er indrettet til reception og undervisningslokaler, hvor hovedrummet er opdelt i flere rum, så rummene kan bruges på mange måder og til mange formål. Alle rum er med AV-udstyr, der både kan køre separat og fælles.

Selve indretningen er NEW-YORK look, med fritlagte kabelbakker og ventilationsrør - meget rustikt. Der opstod en mindre økonomisk opgave i forbindelse med renoveringen – man opdagede ikke ønskede materialer, bl.a. PCB i fugerne og andre sjove ting og det koster dyrt.
Efter kaffe/brød og orientering tog vi elevatorerne op til de øvrige etager, alle ”transporter” var med nøglekort for at få elevatorerne til at køre – SIKKERHED i huset.

Allan Franck Nielsen

Sidst opdateret 20.11.2023