Ove lagde stærkt ud og stien langs åen blev tilbagelagt i styg stil.
Finn Kromose fortalte om sin tid på Græstedgaard, hvor han var ansat som karl.
Det var en anden tid en den, vi ellers kørte i!!
27 Jerseykøer skulle malkes, roerne hakkes og dyrene naturligvis fodres.
Han kom fra en gård i Humlebæk – deraf navnet Kromose – tror jeg nok. Der ligger i hvert fald en Kromosevej.

Ove havde forberedt sig godt og ved Nivå Kirke, fortalte han om, hvorfor kirken ligger ”forkert”, den ligger nord-syd og ikke øst-vest.
Det er de fine glasmosaikker, der skulle bringe fint lys ind i kirken, der var årsag til beliggenheden.
Det var en af Johannes Hages bedrifter – ligesom mange andre bedrifter i Nivå.

Videre til Nive Mølle, hvor vi også fik en sang fra de varme lande (jeg kan ikke huske det hele)

Til bopladsen fra Jægerstenalderen ved jernbaneoverkørslen på Møllevej. Her var der tidligere boplads og en masse fine udgravninger.

Videre til Gl. Strandvej, hvor det drejede sig om Dronning Louises kro, der aldrig har været kro.
Her havde Johannes mor fået Johannes til at bygge et bedehus, så teglværksarbejderne ikke skule gå hele vejen til Karlebo Kirke.
Det er i øvrigt orglet fra bedehuset, der i dag står i Nivå Kirke – det er så det ældste inventar i den forholdsvis nye kirke, ibrugtaget 1910.
Vi fik lidt historie om klokketårnet, pumpehuset og bomhuset, hvor der blev krævet vejskat for at benytte vejen.

Så troede jeg, at vi kunne får lidt fred for kulturen – men nej.

Vi måtte også se på en fiskesten, som der var flere af mellem Helsingør til Mikkelborg.
De markerede fiskeparceller i Øresund, hvor fiskerne fra de enkelte fiskerlejer måtte fiske i ”kongens vand” mod at betale skat af fangsten.

Da Ove ikke havde lagt grus ud, måtte vi hele vejen rundt om Gl. Strandvej til Mikkelborg og nord på igen ad Ny Strandvej.

Alle var med endnu.

En briefing ved Fugletårnet om den i 1753 påbegyndte Galejhavn, som aldrig færdiggjordes og som blev endelig opgivet i 1767.

Endelig lidt ro, så vi kunne komme til fritidsfiskernes domæne, hvor der ventede kolde øl og vand og nogle lækre boller.

Ad stien omkring lergravene og langs de gamle tipvognsspor til Nivå Station, hvorefter alle blev ”løsladt” og kunne tage den tur hjem, som de ønskede. 

Erling Vraa