Herover en række usorterede fotos fra turen.
Fotografer: Erling Vraa, Erik Marcussen, Steen Møller, Bent Kallemose, Michael Huusom og Bjørn Sandberg

Herreværelsets tur til Wolfsburg.

Efter halvandet års tilløb, lykkedes det at få vores herreværelse tur til Wolfsburg gennemført.
Vi startede ”næsten” midt om natten, hvor bussen startede turen fra Fredensborg Station.
Efter opsamling i Humlebæk, Nivå og Kokkedal, gik turen mod syd.
Undervejs til Gedser blev der serveret kaffe og en lille en til halsen.
Der var ingen problemer undervejs, men snakken gik lystigt – på trods af – at vi dårligt nok var vågne.
Vi var vel alle forventningsfulde – glade for, at vi nu endelig var på vej.
Ombord på færgen, mundbind på og vist til rette i restauranten, hvor der var bestilt det helt store morgenbord”
Masser af brød, pålæg, lune retter kaffe og øl ad libitum – ikke et øje tørt.

Veltilpasse efter to timers overfart tilbage i bussen og sydpå mod Celle.
Der var gudskelov vejarbejde, så vi fik en rundtur i baglandskabet, med brosten, ensretning og grønne marker.

Snakken fortsatte og en enkelt pilsner undervejs gjorde turen til at overkomme.
Vi ankom til Celle, hvor vi igen iført mundbind indtog vores værelser på et meget rent og hyggeligt hotel.
Busafgang til Celle, hvor vi med guide, der var født i Thisted, først kørte rundt i byen, hvor vi så slottet, hvor Caroline Mathilde var placeret efter hendes oplevelser med Struense.
Der var mange ting, der kunne føre stedet og Danmark sammen. Der var blandt andet nogle våbenskjold m.m, der kunne føres tilbage til Danmark.
Middag i den gamle rådhuskælder, hvor strømmen var gået og de havde en udfordring med at få gang i den varme mad.
De undskyldte meget, men deres kolde fadøl dulmede nerverne en smule og vi affandt os med tingenes tilstand – havde dog noget medlidenhed med restauratøren.
Personalet piskede rundt med vandkogere med mere for at sørge for, at få suppen til at blive varm.
Vi kunne mætte og glade forlade stedet og vende mod vores hotel, der lå ca. 2,5 km fra restauranten.
De skrappe tog turen til fods og skvatrøvene tog en taxa.
Forsoning i baren inden godnat.

Alle friske og klar til afgang mod Wolfsburg på dag to.
Hyggelig tur med megen snak og en tur forbi en møllepark, som desværre var lukket.
Ankomst til Autostadt i Wolfsburg, hvor vi lige skulle finde den rette indgang – det er et kæmpe område.
Vi fik set en af de nyeste konceptbiler, der stod i foyeren. Der var ingen rat i den – altså førerløs – må sådan en køre en hjem, når man har været til middag med et par glas??

En meget spændende rundtur med guide i fire grupper - vores var norsk, men foretrak engelsk.
En anden gruppe havde en guide, der kunne synge, hvilket hun demonstrerede ved Porsche standen, hvor hun sang amazing grace.
Spændende rundtur, hvor guiden fremviste en forsølvet Bugatti Baron, der have en værdi på 5 mill euro.
Flot silo, med nye biler, som kunne afhentes af de tyskere, der selv ville afhente en ny bil. En robot kørte deres nummerplader til en monteringshal, hvor pladerne blev monteret og bilen kunne køre derfra med den nye ejer.
Masser af specielle biler i museet, hvor blandt andet bilen fra ”tilbage til fremtiden” var udstillet.

Efter en herlig dag – og endnu et forsøg på at komme møllerne nær – uden held var vi tilbage på hotellet og en treretters menu inden sengetid.

Dejlig morgenmad og næsen blev vendt mod nord.
Vi kørte ad landeveje det meste af vejen til Scharnebeck skibshæveværk.
Skibshæveværket eller slusen ved Lüneburg-Scharnebeck er den nordligste og største sluse på Elbens sidekanal (Elbe-Seitenkanal). Kanalen forbinder Elben med Mittellandkanalen, der hører til blandt de vigtigste kanaler i det tyske. Sidekanalen er 115 kilometer lang og har et fald på 61 meter fra Artlenburg ved Elben og til Edesbüttel vest for Wolfsburg. Kanalen blev udgravet i årene 1968-76. Slusen ved Scharnebeck er den største af i alt 4 sluser og kan hæve skibe 38 meter. Den anden store sluse findes ved Uelzen og hæver skibene 23 meter, de sidste to sluser er kun ganske få meter.
Da det dobbelt lodrette skibshæveværk åbnede i 1974, var det verdens største af sin slags. Derudover er det et fornemt eksempel på datidens vesttyske tekniske formåen. Det ligger ni kilometer syd for Elben og nordøst for byen Lüneburg. Det første skib kunne sejle igennem 5. december 1975, hvor det sejlede fra havnen i Lüneburg og til Elben.
I datiden kostede slusesystemet ved Scharnebeck alene 152 millioner D-Mark. Teknisk ser man to store vandkar, der hæver skibene 38 meter. På årsbasis bliver mere end 21.000 skibe hævet i slusen. Vandkarrene drejes rundt af enorme tandhjul, der drives af fire konforme elektromotorer. Hvert kar vejer godt 5800 ton, hvilket svarer til, at de kan bære en last på cirka 6000 biler. For at bevæge karrene mest energisparende tjener 224 betonplader som modvægt, og hver af disse plader har en vægt på 26,5 ton. Fra et skib sejler ind i slusen og igen sejler ud, tager det normalt cirka 15 minutter.

Vi fik en nærmere beskrivelse på danske af det meget interessante skibselevatoranlæg i Lüneburg.
Du kan hente beskrivelsen i pdf-format her.

Videre til Fleggaard i Burg, hvor nogen provianterede og andre blot gik hvileløst omkring og var irriteret over, at de ikke havde fået en seddel fra konen.

Endelig i Kokkedal, hvor de første kunne sættes af efter en rigtig hyggelig og oplevelsesrig tur.

Så venter vi bare på den næste tur, der allerede er under udarbejdelse.

Knus
Erling