Ca 8 km før Sort Sol ved Møgeltønder, indledte 6 smukke silkehejrer oplevelsen. Det er dem med lange nakkefjer.

Ved 18-tiden begyndte ca 1.2 millioner stære at arrivere. De kræver en hel bestemt mængde lux, -for lyst, så venter de lige lidt. 
Siddende på jorden - i 1`ste parket, måske 50 meter fra stærenes nedslagssted, - hørte man suset og vingeslag, når stærene landede med 65 km/t. De "snakkede" livligt sammen, men da én lille rovfugl nærmede sig -tav de  --helt stille. I det fjerne mod vest - en lille myggesværm ? - men nej -100 tusind stære på én gang nærmede sig. Andre kom østfra, nogle hen over hovedet på os. Pga vægten af så mange fugle lagde rør og siv sig helt ned.
Flere hundrede musestille tilskuere, -næsten andagtsfulde. 
Næste morgen, 40 minutter før solopgang, letter stærene igen, ud på arbejde at finde insekter og larver. Turen længere sydpå til vinterlogi kræver sit.
Den fantastisk, vidende og inspirerende naturvejleder forstod at begejstre. Han kunne se på fugleformationerne hvilke andre fugle, der var tale om. Rovfuglene havde en mere kugleformet formation. 
Kan ikke finde ét ord, der dækker denne uforglemmelige naturoplevelse.

Vi må gøre hvad vi kan, for at bevare vores enestående natur!

    For første gang i mit liv oplevede jeg flere mega store rundkørsler, hvor det er fuld legalt at køre tværs igennem - endda asfalteret med rød asfalt + hhv højre-/venstresving. Denne usædvanlige indretning skyldes at Vestas, hvis fabrik ligger lige syd for Esbjerg, naturligvis skal ha` plads til at komme rundt med sine enorme konstruktioner. De store møller har et vingefang på 155 meter. En fodboldbane med internationale mål er 105 meter lang.
  
    Ét af utallige ministop var ved et stakit bestående af stykker af Grønlandshvalens kæber. Prestige for vedkommende, der bor i det bagved liggende hus. Vedkommende må have sejlet på Grønland utallige gange. Stakittet lignede mest af alt et plankehegn med brede planker, gråligt, lidt riflet og med enkelte "huller i tænderne". Ca. 20 meter langt og 60 cm højt. Jeg kunne nemt være kørt forbi uden at lægge mærke til det.
   6 sæler solede sig på en lille sandø, ca 50 meter fra havnen på Fanø. Jeg kan ikke sælernes kropssprog, men den "optimistiske" hale gav en fornemmelse af, at de havde det godt. På vejen tilbage var både ø og sæler væk.

    Ved "Blåvand" ligger bunkers museet "Tirpitz".  Mærkeligt navn, men Tirpitz var et tysk slagskib, der sank under 2 verdenskrig i Nordnorge ved Tromsø 1944. Forventeligt, var den oprindelige bunker bare dyster, mørk og med meter tykke betonmure. Tilbygningen til museet - tegnet af Bjarke Ingels - var en udvidelse af den foran liggende bunker - samme stil men knapt så dyster. Her en beskrivelse af hvordan livet havde været, for den danske befolkning  under krigen, med fokus naturligvis på dem, der skulle leve med fjenden så tæt på. Man fortsatte fiskeriet, hvilket selvfølgelig også er farligt og lunefuldt også pga. vejret. Alt dette fornemmede man tydeligt gennem flere oplysende videoshow. På museet var ydermere indflettet et rav museum. Operahuset i Sydney i rav, så stort som en barnevogn, ret imponerende !
    Sidst -men ikke mindst- Otto Frello Museet i Varde. Otto Frello blev 91 og malede, fantaserede, undrede, underholdt  og  facinerede sine beundrere næsten hele sit livet.

Alt i alt en fantastisk oplysende tur - meget alsidig -. Naturligvis er alle oplevelser ikke med hér.

MVH

Astrid Hagerup, Humlebæk