Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøgene hos TV2 i Sydhavnen i oktober 2018

Den 2. og 4. oktober havde Ældre Sagens arrangementsgruppe arrangeret to rigtig fine og informative aftenbesøg hos TV2.
Herunder en beskrivelse af besøget den 2. oktober.

Besøg hos TV2 tirsdag d. 2. oktober 2018.

Vi samledes i receptionen, og de, der havde valgt at køre i bil til Teglholm Allé 16 i København, fik på stedet tildelt parkeringstilladelser via receptionens digitale parkerings-registreringssystem - nemt og smart – og som adressen antyder er TV2 smukt beliggende ned til vandet og i nyrenoverede bygninger.

Da alle deltagere var krydset af hos Marianne Møller, blev vi budt velkommen af en TV2 medarbejder og sluset videre ind i “Højlunds Forsamlingshus”, hvor vi blev budt på en lille forfriskning, mens vi på en storskærm fik en gennemgang af TV2’s historie fra den spæde start op til nutiden og gisninger om fremtiden. Spændende.

Derefter var der rundvisning og grundig orientering, primært om husets nyheds- og vejrstudier. Og minsandten om vi ikke også lige fik hilst på vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som netop skulle ind i nyhedsstudiet og “ristes” efter sin åbningstale i Folketinget.

Besøget sluttede med mulighed for spørgsmål. Alt i alt en rigtig fin og informativ aften.

Lise Huusom, én af deltagerne.

 


De viste billeder er fra besøget den 4. oktober. Fotograf: Bjørn Sandberg

Sidst opdateret 27.08.2022