Oplev Fredensborg by med app´en Blinfo
På oplevelsesruterne finder du en række nedsænkede messingplader, der fortæller byens kendte og glemte fortællinger – om kongehuset, arkitektur og byens store personligheder. Ruterne leder dig forbi byens mange historiske og karakterfulde bygninger, gader og landskaber.
Med Blinfo får du meget mere information om de fortællinger, som gemmer sig bag messingpladerne.
Blinfo gør oplevelsesruterne tilgængelige, så synshandicappede mennesker og andre, der foretrækker at få information auditivt, kan få glæde af byens fortællinger. Det er også muligt at læse historierne direkte i Blinfo app'en.
Blinfo er for alle
- dig, som er blind eller svagtseende.
- dig, som har vanskeligt ved visuel information (fx er ordblind).
- og dig, som blot vil have en guide ved hånden.
Gå på opdagelse på må og få, besøg stederne i den nummererede rækkefølge, der fremgår af det tilhørende kortmateriale, eller del oplevelsesruterne op i mindre ture.
Blinfo på oplevelsesruten er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Blindecenter Bredegaard.
Blinfo app kan downloades gratis i App Store og Google Play.
Her kan du printe kort og beskrivelse af de enkelte stop på oplevelsesruterne
Læs mere om Blindecenter Bredegaard her.
Del af historien ved dette stop: Gennem mere end 10 år havde Danmark ligget i krig mod Sverige i det der kendes som Store Nordiske Krig. Som kompensation for at fraskrive sig retten til Skåne, fik Frederik IV en ikke uanseelig sum penge.
|
Det er ikke så svært! På med passende tøj og sko. Tag til Fredensborg by med mobiltelefonen ved hånden. Sæt tid af til oplevelserne og få et par gode timer med ny viden og motion. Erik Daugaard Jensen |
|
|
|
Sidst opdateret 15.02.2024