Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøg I Trafiktårn Øst den 20. august 2024

Tæt ved Dybbølsbro station befinder den cylinderformede bygning Trafiktårnet Øst sig. Herfra styres over 45.000 daglige togafgange med avanceret digital teknologi, så tusinder af mennesker hver dag kan komme rundt. Vi kan på skærmene se, hvad der foregår i trafikken lige nu.

Tårnet er tegnet af Tranberg Arkitekter og stod færdigt i 2015. Det rummer tre kontrolcentre, der styrer trafikken for både lokaltog, S-banen og Vejdirektoratet, som styrer landets motorveje, landeveje og broer. Det har en meget spændende udsmykning og indretning, og billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen har skabt kunstværker, der er afrikansk inspireret.

Man kan evt. prøve kræfter med den snoede trappe til 8. etage, men man kan også tage elevatoren. Vi kan også  komme op og se udsigten fra tagterrassen. Teamleder Søren Peder Onsberg Lysgaard giver os en helt speciel rundvisning.

Der er ikke mange muligheder for at sidde ned på turen.

Deltagerpris: 50 kr.

Max 24 deltagere

Mødetid- og sted: tirsdag den 20. august kl. 13.50 på Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V
Besøget afsluttes ca.  kl. 15.30 

Tilmelding kan kun ske på hjemmesiden fra 5. august kl. 9.00 og til og med 15. august  2024.

Find siden hvor du kan tilmelde dig her.

Kontaktperson: Connie Christiansen, mobil: 40 89 49 37

null

Sidst opdateret 06.06.2024