"Kan vi undgå Alzheimer?"
Interessant fordrag af Josée Linnemann
Den 28. februar 2018 holdt Josée Linnemann, idrætsinstruktør og speciallæge i psykiatri, et meget interessant foredrag om demens og om mulighederne for selv at undgå at blive ramt af sygdommen.
Hvert år får ca. 15.000 danskere diagnosen demens, og antallet er stærkt stigende.
Josée fortalte om den seneste udvikling i forskningen om Alzheimer og de andre former for demens. Mange undersøgelser viser, at det ikke kun er de arvelige faktorer som har betydning for demensudviklingen hos den enkelte, men at livsstil og kost samt i høj grad både fysisk og mental aktivitet kan påvirke udviklingen.
Foredraget indeholdt også gode råd til hvad man selv kan gøre for at nedbringe risikoen for at blive ramt.
Josée medbragte en lang litteraturliste relaterende til emnet.
Sidst opdateret 20.11.2023