Hold din hjerne i gang med slægtsforskning
Før i tiden indebar slægtsforskning megen rejseaktivitet. Oplysninger om slægten skulle indhentes fra de kjrkebøger, folketællinger, lægdsruller og arkivalier, som kun fandtes lokalt eller på landsarkiverne i København, Odens, Viborg eller Aabenraa.
Den brede interesse for slægtsforskning fik et gennembrud , da Rigsarkivet begyndte at digitalisere arkivalier, en proces der stadig foregår Digitalisering betyder, at teksterne er scannede, og i mange tilfælde er afskrevne fra gotisk til nutidig skrift. De scannede dokumenter er af Rigsarkivet lagt ud på internettet. Med andre ord kan man nu sidde ved sin computer og hente informationer om sine aner.
En ny stor lettelse for den private slægtsforsker er adgang til programmer, der hjælper med at holde styr på data, opbygge slægtstræer og organisere oplysninger. Endnu mere spændende er det blevet, at sådanne programmer via internettet kan dele data på tværs af forskellige familiers slægtstræer. Når men lægger sit træ ud på nettet, vil store databaser søge efter match mellem personer fra forskellige slægtstræer og endog mellem personer og digitaliserede arkivalier. Ejeren af slægtstræet får herefter mulighed for at importere eller dele information med andre slægtsforskere.
Sidste nyt indenfor slægtsforskning er brug af genforskningsteknologien, der har være i rivende udvikling de senest år. Med den øgede udbredelse af genanalyser er prisen på tests faldet, og teknologien er blevet tilgængelig for almindelige mennesker. Dette kapitel har langt fra nået sin fulde udbredelse.
Nogle af de store udbydere af slægtsforskningsprogrammer tilbyder DNA-tests og efterfølgende matchning med andre, der også har fået anslået en genprofil. Gentests kan i det store billede også give et fingerpeg om, hvilken type indvandre vi nedstammer fra.
Hvordan kommer vi i gang? Alle kan altid på egen hånd klikke ind på Statens Arkiver via www.sa.dk. Hjælp kan bl.a. også hentes hos Ældre Sagen i Fredensborg, som i Kokkedal tilbyder slægtsforskningskursus for leter øvede, hvor der arbejdes med forskellige arkivalier, tydning af gotiske håndskrift, brug af slægtsprogrammer og meget andet. Ligeledes er der et hold for begyndere i Fredensborg. Og i IT-cafeen på Græstedgård kan interesserede efter aftale får hjælp til at komme i gang eller få hjælp til løsning af et specifikt problem.
Marianne Winning
Sidst opdateret 29.04.2024