Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bisidder

Du kan få en bisidder med til samtaler, hvor det kan være rart at få fortalt og hørt det, der er vigtigt.

Har du brug for hjælp i forbindelse med henvendelse til offentlige myndigheder, bank, læge, hospital, advokat eller bare som medhjælp ved indkøb af nyt tøj?

Så kan Ældre Sagen stille en bisidder til rådighed.

Bisidderen har selvfølgelig tavshedspligt.

Kontakt:

Erik Kristensen tlf. 81 54 98 43 mail: yek@outlook.dk.

Afløser:

Anne Lise Andersen tlf. 24 91 12 13 mail: annelise1.aa@gmail.com

 

Om at være bisidder

Bisiddere:

I Ældre Sagen er en bisidder en person, som hjælper andre mennesker i vanskelige situationer. Det kan fx være, når de skal til lægen, til møde hos kommunen, eller skal visiteres til hjemmehjælp. En bisidder er et par ekstra øjne og ører, der er med til at skabe tryghed.

Som bisidder skal du kunne rumme andre mennesker, være i stand til at lytte og kunne sætte dig i deres sted. Det er også vigtigt, at du er i stand til at forblive neutral.

Du skal bidrage til at opretholde en god og åben dialog. Så den du er bisidder for føler sig set, hørt og forstået i mødet med dig, de offentlige myndigheder og i sundhedssystemet. Og at personen oplever, at hans/hendes sag er blevet sagligt og grundigt behandlet

Hvad skal du være opmærksom på som bisidder:

· Som bisidder handler du ikke på vegne af den person, du hjælper.

· Som bisidder kan du hjælpe med at skriver breve, evt. klage, og skrive ansøgninger, m.m. sammen med personen, og IKKE PÅ VEGNE AF HAM/HENDE. Personen skal selv være aktivt i stand til at deltage i sagens forløb. En bisidder opbevarer ikke papirer for den, man hjælper.

 · En bisidder fører ikke ordet under et møde, men kan deltage i samtalen efter aftale med den, man er bisidder for.

· I forbindelse med bisidderopgaver kan der også foregå en grad af vejledning. Det er vigtigt, at du som bisidder er opmærksom på grænsen mellem vejledning – hvor man VEJLEDER om forskellige handlemuligheder, og

RÅDGIVNING - hvor man rådgiver om, hvad der anses som den mest fordelagtige handlemulighed også ud fra en helhedsvurdering. Denne grænse er vigtig, så du IKKE kommer til at yde rådgivning og dermed pådrager dig et rådgivningsansvar.

Før mødet:

Hvad skal personen til møde om? Hvad har forløbet været inden mødet? Hvad har personen brug for at få svar på og få sagt, og hvordan kan bisidderen støtte ham/hende i det? Er der breve eller andet, der skal læses igennem og forstås inden mødet. Er der dokumenter, som er vigtige for mødet?

At hjælpe personen med at læse og forstå skrivelser fra det offentlige og andre instanser, at hjælpe med at skrive en ansøgning. At hjælpe med at finde vej i komplicerede situationer med behov fra hjælp fra det offentlige, fx plejebolig, hjemmehjælp, hjælpemidler, mm.

At være med til mødet:

Du skal tage notater undervejs i samtalen. Hvis det er nødvendigt, kan du hjælpe personen med at få stillet de væsentlige spørgsmål, eller opsummere på vigtige områder for at sikre dig, at man er enige om svarene/konklusionerne.

At følge op efter mødet:

At samle op på mødet sammen med personen – hvad blev sagt, fik han/hun svar på sine spørgsmål, hvad betyder svarene, og hvilke aftaler blev lavet? Hvilke muligheder har personen nu? Har han/hun brug for at tale med andre personer, myndigheder, eller Ældre Sagens Rådgivning? Eller skal personen evt. klage over beslutningen? Du skal ikke rådgive personen om hvad han/hun skal gøre, men hjælpe til at forstå, hvad der er sket og få overblik over handlemuligheder.

Kontaktpersonen:

Når kontaktpersonen får en henvendelse fra en borger eller andre om bisidder bistand vælger kontaktpersonen en i bisiddergruppen, der har en relevant viden og/eller erfaring indenfor det område der ønskes hjælp til.

 

Bisiddere oplistning af opgaver

Kommune

  • Visitation (ansøgninger om plejebolig, plejehjem, og alle andre ydelser, der kræver visitation og udfyldelse af skemaer)

Bisidder opgave.

  • Tale med borgeren før og følge op på mødet efterfølgende.
  • Gå med til mødet både i hjemmet og i forvaltningen.
  • Hjælpe med at udfylde relevante dokumenter til kommune før eller i forlængelse af møder.

Plejehjem eller seniorboformer

Bisidder opgave

  • Samtaler med den ældre og evt. pårørende før og efter besøg på plejehjem eller andre boformer
  • Bisidder for beboeren og pårørende ved samtaler med plejehjemmet eller anden boform

Staten

  • Ansøgning om boligstøtte (udbetaling dk)
  • Ansøgning om pension
  • Skattevæsen
  • Etc.

Hjælpe opgave.

  • Hjælp til udfyldelse af alle slags ansøgningsskemaer, papirer til det offentlige etc.

Ved tekniske spørgsmål om f.eks. pension henvises til hovedforeningens jurister.

I hjemmet

Hjælpe opgave

  • Hjælp til at få styr på/ orden i, papirer/breve fra det offentlige etc. som borgeren har modtaget på papir eller digitalt.
  • Hjælp til at forstå indholdet
  • hjælpe med at få reageret på indholdet i breve etc.

Bank

Bisidder opgave.

  • At følge med til møder i banken.

NB!

Bisidderen må IKKE beskæftige sig direkte med borgerens økonomi.

F.eks. ordne bankforretninger på nettet

Bisidderne må heller ikke hente penge med Visa kort uden at borgeren er med.

Læge

  • Praktiserende læge
  • Speciallæge
  • Tandlæge, øjenlæge/optiker, ørelæge etc.

Bisidder opgave.

  • Tale med borgeren før og følge op på lægebesøget efterfølgende.
  • Ex. Hjælpe borgeren med at holde styr på aftaler

Hospital

  • Følgeskab til undersøgelser
  • Følgeskab til planlagte indlæggelser.

Bisidder opgave.

  • Tale med borgeren før og følge op på lægebesøget efterfølgende.
  • Ex. Hjælpe borgeren med at holde styr på aftaler.
  • Nedskriv tid/sted og ny aftale. Kalender
  • Lav evt. aftale om følgeskab til ny lægebesøg ect.

 

Advokater/ Sagfører.

 

Bisidder opgave.

  • Besøg hos borgerens egen advokat.

 

Fremtidsfuldmagt

 

Hjælpe opgave.

  • Hjælp til udfyldelse
  • Hjælp til tidsbestilling i retten.
  • Hjælp til igangsættelse.

Indkøb.

 

Følgeskab til køb af:

  • Høreapparater
  • Briller
  • Nyt tøj

Kan i realiteten være alt muligt

Spørgsmål om konkret lovgivning i alle områderne

Der henvises til jurister/konsulenter i Hovedforeningen.

Transport.

 

NB!

Bisidderen stiller ikke transport til rådighed for borgeren.

Transport foregår på borgerens regning f.eks. med Flextaxa eller bisidderen og borgeren mødes på det aftalte mødested.

 

 

Sidst opdateret 07.10.2024