2025 Stormly i medvind .....
Siden Stormly blev sat i drift i efteråret 2022 som Ældre Sagen Frederiksbergs aktivitetscenter, har centret leveret perfekte rammer som aktivitetscenter i dagtimerne for seniorer og i aftentimerne som mødested for foreninger. Således råder Ældre Sagen Frederiksberg over egne aktivitetscentre på både Howitzvej og Nordre Fasanvej.
Stormly ligger på hjørnet, lige hvor Godthåbsvejen og Nordre Fasanvej krydser hinanden. En kort rampe fører besøgende fra gadeplan et par trin ned til centrets ankomstområde. Herfra er der adgang til blå og rød stue. Fra stuerne fører en gang til køkken, toiletter og en stor vinkelstue, der er malet i henholdsvis grøn og gul farve. Ca. 180 kvm er der hos Stormly til rådighed for aktiviteter og møder.
Stormly ligger på hjørnet, lige hvor Godthåbsvejen og Nordre Fasanvej krydser hinanden. En kort rampe fører besøgende fra gadeplan et par trin ned til centrets ankomstområde. Herfra er der adgang til blå og rød stue. Fra stuerne fører en gang til køkken, toiletter og en stor vinkelstue, der er malet i henholdsvis grøn og gul farve. Ca. 180 kvm er der hos Stormly til rådighed for aktiviteter og møder.
Stormlys leder Henning C. Hansen fortæller:
- Stormly danner i øjeblikket ramme om 14 forskellige aktiviteter iværksat af Ældre Sagen Frederiksberg. Tre typer aktiviteter kan finde sted samtidig, når de er fordelt i henholdsvis rød, blå og grøn stue. Ældre Sagens aktiviteter foregår primært i dagtimerne.
- Det giver os mulighed for, at lokale foreninger/klubber/andelsboligforeninger kan leje sig ind i lokalerne efter kl. 17.00. I 2024 har 16 forskellige foreninger/klubber brugt Stormly som ”det lille foreningshus” på Frederiksberg til deres foreningers mødeformål. -Socialhumanitære foreninger, der modtager økonomisk støtte via §18 fra Frederiksberg Kommune, får lokalerne stillet til rådighed uden beregning.
- Den fleksibilitet, som Stormly tilbyder, ser vi hos Ældre Sagen som en styrke for det lokale, sociale, frivillige arbejde i vores kommune - et frugtbart samarbejde, som vi er meget glade for, siger Henning.
- Han peger samtidig på, at Stormly lokalerne hverken udlejes eller udlånes til sammenkomster af privat karakter.
Drop Ind caféen - et godt værested …
Caféen byder på kaffe/chokolade og småkager til de 5-10 gæster, der dagligt dropper ind i åbningstiden mandag-tirsdag-onsdag og torsdag kl. 13-16. Men det er ikke kun kaffen, der trækker gæsterne til. Det er i høj grad de 15 ‘hyggeværter’, der på skift sørger for, at der altid er en hyggelig, positiv og uformel samtale igang blandt gæsterne.
Når vejret er varmt og tørt kan den nyindrettede petanquebane i den bagved liggende have tages i brug.
Som en nyhed kan vi fortælle, at Drop Ind caféen fra 1. marts 2025 også holder åbent om fredagen kl. 13-16.
Sidst opdateret 24.02.2025