Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Nye spændende arrangementer

”Kandis Johnny” i Rådhuscentret

Èn af Danmarks absolut mest populære musikere kan opleves i Rådhuscentret torsdag den 23. januar kl. 19.00. 

Ældre Sagen Frederikshavn-Læsø kan nemlig præsentere selveste ”Kandis Johnny”, der vil optræde med store Kandis-hits og andre populære, kendte evergreens. 

Der bliver således masser af muligheder for at synge med på Johnny Hansens utrolig mange hits gennem næsten fire årtier. 

De mange års sceneerfaring har formet ”Kandis Johnny” til en enestående musiker, der har publikum i sin hule hånd. 

Så glæd dig til en unik aften med en fantastisk musiker. 

Du kan sikre dig billet ved at tilmelde dig i perioden 6. januar til 15. januar, og det kan ske på lokalafdelingens hjemmeside, kontorvagten Søndergade 42B i åbningstiden eller kontakt Elo Bargholz, tlf. 22311643, eller Palle Mølholt, tlf. 28196932, efter kl. 10. 

På kontoret vil der være ekstraordinært åbent den 6. januar kl. 10-12. 

Deltagerbetaling er 250 kr. for medlemmer og 300 kr. for ikke-medlemmer. 

Der serveres et let traktement med drikkevarer ved arrangementet den 23. januar.

Sidst opdateret 02.12.2024