Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

At være barnestjerne er en voksenrolle.

Pusle Helmuth beretter om sit liv.

Onsdag den 22. januar 2025 kl. 13.30 i Aktivitetshusets ”Multisal”

Max. 60 deltagere.
Betaling v/indgangen. Pris kr. 75,00 inkl. kaffe og brød.
Tilmelding senest 13/1 2025 til Birthe på telefon 60 95 95 52

Pusle Helmuth blev som 3-årig kendt for sit kække smil og sine godnatbajere i ”Min søsters børn”-filmene.
I dag er Pusle fyldt 60 år, og livet med ups and downs fortæller hun om i sit foredrag, hvor hun med stort nærvær og humor reflekterer over sit liv og minder os om, at vi skal lade børn være børn; for at være barnestjerne er en voksenrolle.
Der venter os en fantastisk eftermiddag.

På Wikipedia står der bl.a. følgende om Pusle Helmuth:

Louisa Nene Helmuth (tidligere Pusle Helmuth Darville og født Luise Charlotte Helmuth 12. aug. 1962) er en dansk tidligere børneskuespiller og sekretær, som er bedst kendt under navnet Pusle Helmuth, som hun blev kaldt fra barn af. Hun debuterede i en alder af kun tre år i filmen ”Min søsters børn” og var med i de tre efterfølgende film i denne serie. Før den sidste "Min søsters børn" film i 1971 medvirkede hun i filmen ”Ta’ lidt solskin” med undertitlen "Gårdsangerens unger" fra 1969.

Hun stoppede med skuespillet i de tidlige teenageår og har i sit voksne liv arbejdet som sekretær i Folketinget, stewardesse, receptionist, køkkenmedhjælper, rengøringskone, tjener, bartender og garderobedame.

Pusle skrev i 2004 sin selvbiografi "Pusle" – En personlig historie, som var en målrettet advarsel til nutidens forældre til spirende børnestjerner. Hun skrev i bogen: "Pas godt på dem. De er meget sårbare. For det at være barnestjerne er en voksenrolle."

Sidst opdateret 01.11.2024