Juridisk rådgivning
Det er jo de færreste af os, der kan lovgivningen på fingrene; men der er forskellige muligheder for hjælp.
Hvis du så vidt muligt gerne vil klare sagen selv, eller du ønsker at få kendskab til lovgivning og regler på området, kan du benytte dig af ”Værd at vide”.
Hvert år udgiver Ældre Sagen en ny udgave af håndbogen "Værd at vide", som er opdateret med nye satser, regler og lovgivning. Bogen udgives hvert år i starten af februar.
Du kan se mere omkring bogen her:
https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/udgivelser/vaerd-at-vide/vaerd-at-vide
Bogen findes i en net-udgave, hvor du har mulighed for at søge på emner. Du kan se den her:
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/vaerd-at-vide/a/alder-for-tilbagetraekning
Du kan også købe bogen i en trykt udgave. Den koster 139 kroner for medlemmer. Hvis du ikke er medlem, koster den 189 kroner inklusive ekspedition og levering. Hvis du ønsker at købe bogen kan du gøre det her:
https://www.aeldresagen.dk/webshop
Du kan også benytte Ældresagens rådgivning via telefon. Du skal blot ringe på tlf. 8030 1527.
Du kan se oplysninger om åbningstider m.v. her:
https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/find-og-kontakt-os/kontakt-os/raadgivning/raadgivning
Hvis du synes, at du hellere vil sidde ansigt til ansigt med nogen, der kan hjælpe dig, har du et par muligheder for hjælp.
De fleste måneder har Lokalafdelingens kontor åbent den 2. mandag i måneden.
Her vil advokat Liselotte Fjeldgaard Andersen være til stede kl. 10-11, såfremt hun har mulighed for det.
Du kan se nærmere om tilbuddet her: Advokat Liselotte Fjeldgaard Andersen
Du kan se kontorets åbningstider her:Aeldre Sagens kontor i Frederiksvaerk
Du har også mulighed for at benytte dig af advokatvagtens tilbud på biblioteket i Frederiksværk.
Advokatvagten varetages af August Jørgensens Advokater. Det kan være forskelligt fra gang til gang, hvilken advokat, der er til stede.
Hjælpen er anonym og gratis – og uden forpligtelser.
Det er muligt at møde advokaten den 3. mandag i måneden fra kl. 16-17 på nedenstående adresse:
Frederiksværk Bibliotek – Kulturkælderen
Torvet 41, Frederiksværk
Det kan ske at ingen af advokaterne har mulighed for at møde frem eller at tidspunktet bliver flyttet. Det vil du kunne se her på bibliotekets hjemmeside::
https://bibliotekerne.halsnaes.dk/arrangementer
Sidst opdateret 19.10.2024