Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vejledning/Bisidderordning

Har du brug for hjælp til at finde rundt i de mange informationer og breve, der mere og mere præger vores dagligdag, så kan du få hjælp af en vejleder.

Skal du have samtale med fx visitator, plejehjemmet, jobcentret, læge eller bank og føler dig utryg, kan du få hjælp af en bisidder.

Ældre Sagens vejledere:

  • Har du problemer med at forstå de breve, du modtager fra det offentlige eller banken?
  • Har du problemer med din ansøgning om folkepension?
  • Har du brug for hjælp til at søge boligydelse eller hjælpemidler?
  • Har du brug for hjælp til at skrive til kommunen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan tale med Ældre Sagens frivillige vejledere om. Du kan få vejledning om dine muligheder. Men vejlederen giver ikke rådgivning om, hvad du bør gøre. Det er din beslutning, eller vi kan henvise til Ældre Sagens professionelle rådgivning – og evt. sammen tale med dem.

Ældre Sagens bisiddere:

Skal du til samtale i fx kommunen, jobcentret eller med en på plejehjemmet?

Skal du have en telefonsamtale med Udbetaling Danmark?

Skal du til samtale på hospitalet?

Skal du hjælpe en pårørende i en samtale?

Så kan det måske være en hjælp at have en af Ældre Sagens frivillige bisiddere med. Bisidderen er de ekstra øjne og ører, som hjælper dig med at huske dine spørgsmål og de svar du får. Bisidderen taler som regel med dig før mødet og igen efter mødet, så I sammen kan være sikker på, at du har forstået og afsluttet din sag.

Ooo000ooo

Både vejlederen og bisidderen er frivillige i Ældre Sagen. De kan hjælpe dig, men er ikke professionelle rådgivere. De har tavshedspligt, og der opbevares ikke notater om din sag, når I sammen har afsluttet den.

Ooo000ooo

Du kan få hjælp fra en vejleder eller bisidder ved at kontakte

Ældre Sagen Gladsaxe på telefon 71 90 47 80

 

Sidst opdateret 02.10.2024