Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd kan være et alternativ til bredbånd via telefonkabel, kabel-TV eller fiberforbindelse.
Mobilt bredbånd fungerer grundlæggende på samme måde som en mobiltelefon. Mobilt bredbånd bruger et SIM-kort, og mobiltelefonnettet. Dette betyder også, at der ikke alle steder er lige god dækning.
De forskellige udbydere har ofte et kort på deres hjemmeside, hvor man kan se, hvor i landet, der er god og dårlig dækning. Man kan som tommelfingerregel sige, at kan man få forbindelse med en mobiltelefon, kan man også komme på Internettet.
 
Mobilt bredbånd kan være en velegnet løsning til at komme på Internettet fra sin PC i følgende situationer:
  • Hvis man har et begrænset behov for at gå på Internettet.
  • Hvis man ikke har mulighed for at få en fast forbindelse til en acceptabel pris.
  • Hvis man har behov for at gå på Internettet, når man er væk fra hjemmet, f.eks. i sommerhus.

Det skal påpeges, at brug af mobilt bredbånd i udlandet ofte er meget kostbart.

Der findes et utal af forskellige tilbud på mobilt bredbånd, men der er grundlæggende tre forskellige kategorier:
  • Et abonnement med ubegrænset datatrafik.
  • Et abonnement med minimal datatrafik, hvor man så køber tillægspakker når behovet opstår. F.eks. når man er i sommerhus.
  • Et abonnement med en aftalt mængde datatrafik, som man har vurderet som værende passende til ens behov.
Fælles for de tre kategorier er, at man på månedsbasis kan følge med i, hvor meget data, man har brugt på leverandørens hjemmeside.

 

Forbrug af MB

Så mange data bruger man:

• Send/modtag en tekstbaseret e-postbesked: 0,01 MB pr. stk.
• Send/modtag en e-postbesked med vedhæftet dokument (.doc, .xls): 0.12 MB pr. stk.
• Send/modtag en e-postbesked med ved hæftet grafisk dokument (PDF, .ppt): 0,4 MB pr. stk.
• Hent en artikel: 0,4 MB pr. stk.
• Hent en MP3-fil: 5 MB pr. stk.
• Hent en film (forfilm, pauseskærm m.m.): 2 MB pr. stk.
• Foretag online-indkøb: 2 MB
• Chat online: 2,5 MB i timen
• Se film/TV online: 400 MB pr. time
• Her radio online: 60 MB pr. time
• Tal i Skype: 1 MB i fem minutter.
• Videosamtale i Skype: 4.5 MB i fem minutter.

  

Kilde: VOOPII
 
Ovenstående datamængder er kun vejledende, der kan være meget store afvigelser.

Den tekniske løsning

Der er to forskellige tekniske løsninger:

  • Man køber / lejer et USB-modem i forbindelse med abonnementsaftalen. I dette modem anbringer man SIM-kortet og sætter modemmet i en USB-port i computer. Der installeres så et lille program, som sørger for kommunikationen. 
  • Hvis ens computer har en speciel plads til et SIM-kort, anbringer man blot kortet her, og man er klar. Dette er den normale løsning når man har en iPad eller en anden tablet-computer.

Vær opmærksom på, at der findes flere forskellige størrelser på SIM-kort. Check altid, hvilken størrelse din computer skal bruge.

Når man skal forbinde til Internettet, skal man ofte indtaste PIN-koden til SIM-kortet (ligesom på en mobiltelefon).

Sidst opdateret 02.09.2019