Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Oprydning

Diskplads

  • På nyere maskiner er der normalt masser af diskplads, men det er en god idé, med jævne mellemrum at kontrollere, at der er plads nok til at computeren kan køre optimalt.
  • Dobbeltklik på "Denne computer".
    Klik en enkelt gang på Harddisken (C:), der vises nu hvor meget ledig plads, der er tilbage. Der bør være nogle GB ledig diskplads.
  • Hvis du har behov for at få mere plads, kan du gøre følgende:
    • Højreklik på Papirkurv og vælg ”Tøm papirkurv”, så fjernes de filer, du tidligere har slettet.
    • Dobbeltklik på ”Denne computer”, placér musemarkøren over harddisken (C:), højreklik  og vælg ”Egenskaber”.  Tryk på knappen ”Diskoprydning” og følg anvisningerne. Her kan du se, hvor meget plads, du kan spare, ved at følge forslagene.
    • Åbn ”Dokumenter” og gennemgå dine filer. Vær specielt opmærksom på, om du har de samme billeder liggende flere gange. Det er typisk billeder, der kan fylde en harddisk op. Hvis du har mange billeder, kan du overveje at flytte dem ud på en ekstern harddisk eller brænde billederne på nogle DVD’er.

Midlertidige internetfiler

    • Når man går på internettet med sin browser (Edge, Crome, Firefox etc.), gemmes der en del filer på computeren med det formål at gøre visningen af siderne hurtigere. Disse filer slettes ikke automatisk efter brugen, så det er en god idé at slette dem en gang imellem:
    • Gå i indstillinger, vælg Internet indstillinger, tryk på knappen Slet… under afsnittet ”Browsing history”, sæt hak ved ”Bevar Favoritter”, ”Temporære Internet Filer” og tryk på knappen Slet. (Fremgangsmåden kan variere, afhængig af browseren.)

Mails

    • Se på indholdet i din indbakke, er der nogen gamle mails, der kan slettes?
    • Se på indholdet i mappen med sendte mails, er der nogen gamle mails, der kan slettes?

Sidst opdateret 02.12.2022