Rejser og ture
Turen går til Dresden
Fra mandag den 12. maj til fredag den 16. maj
Tilmelding
Tilmelding starter d. 06.02.2025 kl. 09.00
Lokalafdeling
Gram
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
5499 kr., pr. person i dobbeltværelse
790 kr., tillæg for enkeltværelse
Hvornår
Startdato: 12.05.2025 kl. 06.30Slutdato: 16.05.2025 kl. 22.00
Mødested
Gram busstation kl. 6.30
Beskrivelse
Program:
Mandag 12. maj
Udrejse - dagens kørsel 720 km
06:30 Påstigning ved Gram Busstation. Kørsel med bus til Dresden. Midt formiddag er Ældre Sagen Gram værter ved en kop buskaffe og et smurt rundstykke. Frokostpause ved motorvejscafeteria, madpakke kan medbringes eller frokost kan købes. Turen fortsætter, kun afbrudt af nødvendige stop. Ind under aften ankommer vi Dresden i delstaten Sachsen og indlogeres på vores hotel helt i byens centrum. Aftensmad på hotellet.
Tirsdag 13. maj
Dejlig morgenbuffet på hotellet.
Derefter tager vi på byrundtur til fods i den gamle, smukke bydel i Dresden, der ligger ved floden Elben. I byens centrum ligger den store barokbygning Zwinger, der er et museumskompleks bestående af flere pavilloner og gallerier. Indgangsportalen Kronentor er især berømt, ligesom porcelænssamlingen, kunstgalleriet og den historiske samling. Ved Teaterpladsen ligger den verdenskendte opera Semperoperaen. På scenen her har alverdens dygtigste operasangere optrådt. Vi passerer også byens store kunstmuseum Grünes Gewölbe samt det tidligere kongeslot.
Vi besøger Frauenkirche. Efter bombardementerne i februar 1945 henlå kirken som ruin i 50 år, og genopbygningen fandt sted fra 1994 til 2005. Kirken står nu i al sin pragt, genopført i sin gamle udformning med gamle og nye sten. Foran kirken står en skulptur af Martin Luther. Vi prøver at indlægge en koncert/korsang/messe i Frauenkirke.
Den gamle bydel i Dresden er særdeles charmerende, og vi spadserer en lille tur i de gamle gader. Dresden har altid tiltrukket digtere og filosoffer, og vores egen Martin Andersen Nexø (Pelle Erobreren) levede sine sidste år i Dresden. Han blev æresdoktor i byen. Byens store gymnasium er opkaldt efter Martin Andersen Nexø. Han døde i Dresden i 1954.
Dagens sidste timer er til hygge og shopping i den smukke by, før vi mødes på hotellet til middag.
Onsdag 14. maj
Saksisk Schweiz - dagens kørsel 100 km
I dag kører vi med bussen sydpå langs floden i Elbdalen. Vi kommer til slottet Pillnitz, der blev bygget som sommerresidens til kurfyrsten. Slottets utallige sale indeholder nu en stor fin kunstsamling. Vi besøger den smukke 28 ha store blomsterpark (entré inkl.)
Herefter går turen videre til Saksisk Schweiz, der er det populære og romantiske navn for Elbsandstein- gebirge. Der er tale om et 350 km2 fredet område, der udmærker sig ved en enestående naturskønhed og usædvanlige klippeformationer. Besøg ved Bastaiklipperne. Senere passerer vi byen og middelalderfæstningen Königstein, og kører langs Elben gennem Saksisk Schweiz, der ligger op mod grænsen til Tjekkiet. I det fredede område er der smukke sandstensformationer samt utallige vandrestier. Retur til Dresden midt eftermiddag til hygge og aftensmad.
Torsdag 15. maj
Sejltur i Spreewald - dagens kørsel 230 km
Vi kører 115 km nordpå til delstaten Brandenburg og kommer til kanalområdet Spreewald ved floden Spree. Området er beboet af en serbisk folkegruppe sorbere, der har eget sprog (sorbisk og ikke tysk) og for kvindernes vedkommende værner om ældre klædedragter, især hatte, der angiver ægteskabelig status. Området er stort set uden biltrafik, og i stedet fragtes man rundt i lavbundede kaner, og bådførerne driver bådene frem ved hjælp af en lang stav (som i Venedig). Området er berømmet for deres syltetraditioner, især de syltede agurker. Disse måtte i DDR ikke udføres, men i dag kan de købes over hele Tyskland.
Vi tager en to timeres bådtur rundt i området og nyder naturens skønhed og roen.
Frokostsandwich medbringes (inkl.)
Retur til hotellet i Dresden til eftermiddagshygge, middag og overnatning.
Fredag 16. maj
Hjemrejse - dagens kørsel 720 km
Efter morgenmaden pakkes bussen, og hjemrejsen begynder. En dejlig busdag ligger foran os, og med lidt fortælling undervejs, måske en leg og et par sange, lidt kaffe og nødvendige pauser bliver rejsen til en dag med godt samvær og dejlige indtryk. Midt på dagen pause til frokost på et motorvejscafeteria (inkl.) Hjemkomst til Gram først på aftenen.
Lidt om Dresden
En rejse til Dresden i delstaten Sachsen er en rejse til det smukkeste i det tidligere DDR. Dresden ligger ved floden Elben. Dresden blev grundlagt i Middelalderen, og siden blev den residensby for landfyrsterne og udviklede sig til en kunstnerisk betydelig renæssance by, omgivet af svære bymure. Dresden kaldes ofte ”Tysklands Firenze” på grund af byens store kunstsamlinger. De fleste af byens betydeligste bygninger stammer fra 17-1800-tallet.
Natten mellem 13. og 14. februar 1945 blev Dresden udsat for et storstilet britisk-amerikansk luftangreb. Omkring 135.000 mennesker blev dræbt, og alle kendte historiske bygninger gik op i luer. Dette hævntogt skete på et tidspunkt, hvor Det Tredje Rige reelt var nedkæmpet.
Byen er nu genopført, og senest blev Frauenkirche genindviet for få år siden.
Pris:
Pris pr person i dobbeltværelse: kr. 5.499,-
Enkeltværelsestillæg: kr. 790,-
I prisen er inkluderet:
- Busrejse i 4* stjernet turistbus
- 4 x hotelovernatning i Dresden centrum
- Kaffe og rundstykke på udrejsedagen
- 4 x middag (2 retter turistmenu)
- 4 x morgenmad
- Udflugter jf. programmet inkl. parkering
- City skat (ca. kr. 100,-)
- Bus parkering i Dresden
- Entré til Frauenkirche i Dresden
- Entré til parken ved Pillnitz
- 2 timers sejltur i Spreewald
- Picnic sandwich i Spreewald
- Frokost på hjemrejsen (en ret)
- Dansk rejseleder og tolk
- En turhjælper fra Ældre Sagen
- Bidrag til Rejsegarantifond og udvidet
EU forsikr. - Dansk og tysk moms
Ikke inkluderet:
- Personlige forsikringer
- øvrige måltider
- drikkevarer
- private tilkøb og drikkepenge
- Fysik: Almindelig godt gående og selvhjulpen
Øvrigt: Rejsens pris er udregnet efter kendte skatter, moms, afgifter og kurs d. 15.10.2024. Rejsens pris er beregnet ved min. 30 deltagere
Tilmelding til:
Ann Andersen fra 6.-27. februar
tlf. 30 28 40 26
mail: annogfinn@gmail.com
Husk mobil, der kan bruges i udlandet.
Gyldigt pas og blå sygesikringskort.
Evt. afbestillingsforsikring og ulykkesforsikring.
Betaling til Mols rejser