Kom sammen på tur
Greve Kommune har sammen med Ældre Sagen i Greve ansøgt og fået midler fra Social- og Boligstyrelsen, til at udvikle og afprøve en befordringstilbud til mennesker med demens i perioden fra januar 2024 til og med juni 2026.
Greve Kommune har sammen med Ældre Sagen i Greve ansøgt og fået midler fra Social- og Boligstyrelsen, til at udvikle og afprøve en befordringstilbud til mennesker med demens i perioden fra januar 2024 til og med juni 2026. Erfaringer fra andre kommuner, som har afprøvet befordringstilbud til mennesker med demens, viser, at ledsagelse er afgørende for, om tilbuddet bliver brugt.
Tilbud om ledsagelse er derfor omdrejningspunktet for projektet i Greve Kommune samtidig med, at tilbuddet skal være økonomisk bæredygtigt, så det kan leve videre efter projektet afsluttes.
I Greve Kommune har vi rigtig mange engagerede frivillige, og i Ældre Sagen i Greve har de erfaring med borgere, som har en demenssygdom. Derfor har Greve Kommune indgået et samarbejde med Ældre Sagen i Greve, som bidrager med frivillige ledsagere til projektet. Vi har valgt at kalde tilbuddet ”Kom sammen på tur”.
Målgruppen for tilbuddet er til mennesker med en demensdiagnose i et tidligt stadie, eller for mennesker, der er er ved at blive udredt for demens. Det er Greve Kommunes demenskoordinatorer, som visiterer borgere ind i tilbuddet. Derefter sikres et match med en frivillig ledsager fra Ældre Sagen i Greve. Dette samarbejde vil fortsætte efter projektets afslutning, så Greve Kommune altid vil stå for den visiterende del.
Derudover vil demenskoordinator fra Greve Kommune afholde fastlagte kaffemøder med de frivillige ledsagere, så det sikres, at ledsagelsen kan fortsætte sikkert og trygt.
Demenskoordinatoren kan til hver en tid vurdere, at en borger skal tages ud af ordningen, hvis borgerens symptomer på demenssygdom ikke kan håndteres af en frivillig. I disse tilfælde vil en demenskoordinator sørger for, at borgeren får anden hjælp.
Borgeren, som skal ledsages, skal selv betale for egen og ledsagers transport samt evt. indgang til aktiviteter. Det er muligt for borgeren at ansøge om Flexhandicap via Borgerservice i Greve Kommune.
Sidst opdateret 26.11.2024