Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

2022 Forord til programmet foraar

Et nyt år er på vej og forhåbentligt er det et år, hvor vi kan ses uden for mange forhindringer. Restriktioner i forbindelse med Covid-19 er genopstået, så det er med krydsede fingre, vi ser fremtiden i møde.

Kære medlemmer

Et nyt år er på vej og forhåbentligt et år hvor vi kan ses uden for mange forhindringer.  I skrivende stund er pressemøder i forbindelse med Covid-19 genopstået, så det er med krydsede fingre, vi ser fremtiden i møde.

Vi kan se tilbage på et halvår, hvor vi har kunnet gennemføre de planlagte aktiviteter og arrangementer. Det har være dejligt at kunne sige velkommen tilbage til alle jer som har deltaget.

Årsmøde
1. september startede vi sæsonen med at holde et forsinket årsmøde, hvilket også betyder at foreningsåret bliver kort, idet vi allerede har planlagt ordinært årsmøde onsdag den 16. marts på Arenaskolen.
Nye bestyrelsesmedlemmer giver omfordeling og nye opgaver, som kræver tid inden det kører på skinner, men bare rolig – vi er i fuld gang med det hele.
På side 15 kan du se hvordan bestyrelsen har konstitueret sig.

Hyldestkoncert for Bent Fabricius-Bjerre
Et flertal i Folketinget har besluttet at stimulere oplevelsesindustrien efter Corona-epidemien ved at give tilskud til blandt andre Ældre Sagen.
Pengene skal anvendes til aktiviteter i oplevelsesindustrien og skal komme så mange sårbare ældre som muligt til gode. Målgruppen er ældre (65+), både medlemmer-/ ikke-medlemmer af Ældre Sagen, som har følt sig særligt isoleret under nedlukningen af Danmark og som savner gode fællesoplevelser sammen med andre mennesker.

Dette initiativ har vi nydt godt af og kan derfor i januar måned invitere borgere som bor i Greve Kommune og som opfylder ovennævnte betingelserne til Hyldestkoncert for Bent Fabricius-Bjerre. Et arrangement som holdes i Portalen. På vores hjemmeside kan du læse mere om hvordan billetterne distribueres.

IT-omstillinger / ændringer
Lige nu hører vi meget om overgangen fra NemID til MitID. I vores IT-cafeer er vi klar til at hjælpe, både med at forklare og etablere MitID til dem som føler sig usikre. Samtidigt opretter vi nogle små kursushold med samme emne.

I kulissen står Digitaliseringsstyrelsen med en ny Digital Postkasse, som vi alle skal have fremover, men også her bliver der mulighed for at få hjælp på samme måde, som jeg lige har omtalt ved MitID.

Vi hjælper hinanden
Kender du en eller flere som gerne vil have en opringning hver morgen, har vi vores morgenringere, som gerne vil udvide både antal af ringere og modtagere. At få et morgenring hver morgen betyder en lille sikkerhed i hverdagen.

Endelig står vores Hjælpende Hænder klar til at hjælpe med de små irriterende ting, som vi ikke selv kan klare, fx at hænge et spejl op, indstille fjernbetjeningen til TV, osv.

Der er mange muligheder for at hjælpe hinanden i hverdagen og de smil vi modtager som tak for hjælpen, er guld værd.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 30.12.2021

  • May Juulager Grandahl

    • Booking administrator
    • Formand i lokalafdelingen
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • PR og kommunikation
    • Webmaster
    • Ældre- og sundhedspolitik

    Mobil
    24818660