Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Motion

Træn dig Glad i Værestedet - motion for M/K-er på 60+

Vi dyrker motion i Værestedet hver mandag kl. 10-11. Træningsprogrammet foregår både stående og siddende. Vi benytter forskellige redskaber, så som bolde, elastikker, vægte mm. Ofte tilsat lidt god motionsmusik og vi slutter med hygge over en kaffetår. Aktivitetsleder Dorte Dyhre, tlf. 4026 9060.

Tilmelding

Ældre Sagen Gundsø, på kontoret onsdage kl. 10-13.30 tlf. 46731920

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Gratis

Hvornår

Alle uger
Mandag kl. 10:00 - 11:00
Værestedet er lukket grundet sommerferie i juni, juli og august, hvorfor motionen i disse måneder flyttes udendørs.

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

”Træn dig glad” motion er for både mænd og kvinder på 60+ og fortrinsvis for medlemmer af Ældre Sagen, der ikke har fysikken til at dyrke motion i en almindelig idrætsklub med de krav til fysikken, som er forudsat ved sådanne idrætsaktiviteter.

Træningen foregår på stole, stående og gående, men ikke liggende. Instruktørerne har været på kurser i Ældre Sagen for at kunne hjælpe deltagerne med denne form for seniormotion. Vi benytter forskellige redskaber, så som bolde, elastikker, vægte mm. Ofte tilsat lidt god motionsmusik.

Træn dig glad motion afholdes i Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge mandage fra kl. 10-11 – indendørs i 9 måneder om året, og udendørs i juni, juli og august.

Indendørs-sæsonen 2024/25 starter mandag den 2. sept. 2024 og slutter den 26. maj 2025.

Hygge og samvær
Der er i de 9 måneder hyggeligt samvær med en kaffetår efter indendørs-gymnastikken. Her får vi hygget og talt en masse og grinet meget, og så får vi rørt os i dejligt selskab og uden konkurrence. I de 3 sommermåneder medbringer vi selv kaffe og andre drikkevarer og nyder det medbragte på bænkene bag Værestedet.

Træn dig glad udendørs ved Værestedet i juni, juli og august
Når Værestedet lukker ned for sommeren, så fortsætter vi med Træn dig glad udendørs. Holdet mødes på P-pladsen foran Værestedet og træner sammen udendørs mandage kl. 10-11. I juli holdes dog en 3-ugers sommerferie. I de 3 sommermåneder har vi ikke adgang til Værestedet, men kan benytte udenoms arealerne til vores motion.

Tilmelding til "Træn dig Glad i Værestedet" sker ved henvendelse til Kontoret, Kirkebjergvej 8, Jyllinge – onsdage kl. 10-13.30. Du kan også onsdage ringe for tilmelding, tlf. 4673 1920. Tilmelding kan ikke ske, når Kontoret holder sommer- og juleferie.

Venteliste
Der kan i nogle perioder være en lille venteliste. Forhør dig på kontoret eller hos aktivitetsleder Dorte Dyhre. Er der venteliste, må man en onsdag i kontorets åbningstid lade sig skrive op for så i løbet af sæsonen at komme med på holdet, dvs. når der bliver ledige pladser.

Du er velkommen til at kontakte vores aktivitetsleder for yderligere information om Træn dig glad aktiviteten.

Aktivitetsleder Dorte Dyre, tlf. 4026 9060.

Hvis du ikke lige har kræfter til at kunne deltage på motionsholdet i Værestedet, har vi et tilbud om træning hjemme hos dig - "Træn dig glad i eget hjem". Her kommer en motionsven hjem til dig og laver træning sammen med dig. Læs om denne mulighed via dette link: Motionsvenner - træn dig glad i eget hjem

Andre motionstilbud
Ældre Sagen tilbyder en række andre former for motion og spil fx Bordtennis i Ølstykke og udendørs har vi Skovfitness i Gulddysseskoven, Petanque ved Værestedet og Krolf ved Jyllingehallen samt Minigolf på Spraglehøjgaard. Se mere via dette link: Læs om udendørs motion og spil mm 

Kaffekassen
Når du deltager i denne faste aktivitet i Værestedet, skal du betale et bidrag til vores fælles ”Kaffekassen” på pt. 100 kr./kalenderår (2025). Beløbet dækker delvis afdelingens omkostninger ved at deltagere i aktiviteten har mulighed for frit at hygge sig med kaffe/te i forbindelse med afvikling af aktiviteten hen over året.  

Betaling af bidrag til Kaffekassen skal betales første gang, du efter et årsskifte deltager i aktiviteten. Deltager du i flere aktiviteter, skal du dog kun betale bidraget én gang, dvs. bidraget dækker da også for din deltagelse i andre faste aktiviteter i Værestedet.

Læs mere om Kaffekassen herunder om opkrævning og betaling fra 1. januar 2025 via dette link:  

Klik her og læs om Kaffekassen – og foretag evt. din bidragsbetaling til Kaffekassen online via linket

Hjemmesiden er senest opdateret 16. oktober 2024 af Carit Pedersen