Foredrag og møder
Dameværelset – Mødested for damer på 60+
Kom og vær med i vores dameværelse – et frirum, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs med gode råd, griner sammen, bytter opskrifter, afholder foredrag, tager på udflugter og meget andet. Vi mødes hver 2. tirsdag kl. 13-15 i Værestedet. Aktivitetsleder Pia Holm Sørensen, tlf. 2855 3798.
Lokalafdeling
Gundsø
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
Hvornår
Ulige ugerTirsdag kl. 13:00 - 15:00
Mødested
Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge - lokale C
Beskrivelse
Dameværelset - et mødested for damer på 60+
Ældre Sagen Gundsø har netop etableret et nyt mødested og frirum for skønne damer på 60+, som er medlemmer af Ældre Sagen.
Formålet med dette mødested er selskabeligt samvær, lære nye mennesker at kende og være sammen om aktiviteter, som vi selv beslutter. Det kan være et foredrag ved en interessant person eller vi beslutter fx at tage på ture sammen.
Som deltager er du selv med til at bestemme aktiviteterne. Du er både gæst og medarrangør af aktiviteterne og vi betaler selv, hvad det koster at arrangere fx foredrag, en frokost eller ture ud af huset. Vi forventer, at du som deltager af ”Dameværelset” vil gå ind som en aktiv medspiller. De eneste begrænsninger i aktiviteterne er dem, vi selv sætter eller har mulighed for at gennemføre ved fælles hjælp.
Hvornår og hvor afholdes møderne?
Møderne afholdes i Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge – lokale C.
2024, 2. halvår: Fra 10. sept. til og med 3. dec. 2024.
2025, 1. halvår: Fra 14. jan. til og med 20. maj 2025, bortset fra 25.2.2025
Værestedet holder sommerferie i juni, juli og det meste af august.
Vi mødes på tirsdage i ulige uger kl. 13.00-15.00 (dog 24.09.2024 kl. 12.00-14.00 samt 25.02.2025 kl. 11.00-13.00).
Pris og tilmelding til de enkelte mødedage
Den ene gang er det til kaffe og kage. Der laves en liste, så vi skiftes til at tage kage med.
Næste gang er det til fælles frokost. Frokosten tilmelder man sig via mail sendt fra kontoret med link til betaling af 70 kr. for en standardfrokost inkl. én drikkelse samt kaffe/te. Betalingen dækker tillige kaffe/te for mødedage uden frokost.
Tilmelding til aktiviteten Dameværelset
Vi kan max være 30 deltagere på holdet. Tilmelding til Dameværelset kan ske on-line her på hjemmesiden. Du trykker blot på den røde tilmeldingsknap vist ovenfor og følger vejledningen. Når holdet er fuldt booket skifter knappen, hvorefter du kan notere dig på venteliste.
Tilmelding kan endvidere ske på Kontoret i Værestedet onsdage fra kl. 10.00-13.30. Du er også velkommen til at kontakte vores aktivitetansvarlige for tilmelding eller spørgsmål omkring Dameværelset.
Aktivitetsleder: Pia Holm Sørensen, tlf. 2855 3798
Hjemmesiden er senest udgivet 24. okt. 2024 af Carit Pedersen