Rejser og ture
2025.05.16 Forårs Bustur til Ærø
Dette er en unik mulighed for en guidet tur rundt på Ærø. Selvom du aldrig har været på Ærø før eller har været der 5 gange, så kan Ærø noget helt særligt. Med en af øens bedste lokale guider skal vi se og høre mere om alle de særlige ting, der gør Ærø hel speciel. Pris kr. 595 inkl. forplejning.
Lokalafdeling
Gundsø
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
595 kr., inkl. alle oplevelser og mad jf. hjemmesidens beskrivelse
Hvornår
16.05.2025 kl.07.30-21.00Mødested
Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge - eller efter aftale ved Forsamlingshuset i Gundsømagle
Beskrivelse
Ta’ med på en oplevelsestur ud over det sædvanlige og til en pris, der bare siger spar2. Vi anbefaler hurtig tilmelding, når der 8. januar 2025 bliver åbent for tilmeldinger.
OBS! Flyttet en dag fra torsdag til nu fredag 16. maj 2025.
Denne bustur er en unik mulighed for en guidet tur rundt på Ærø. Selvom du aldrig har været på Ærø før eller har været der 5 gange, så kan Ærø noget helt særligt. Med en af øens bedste lokale guider skal vi se og høre mere om alle de særlige ting, der gør Ærø hel speciel.
Det er busselskabet Kagan Turist, der kører os denne dag.
Dagens program ser således ud:
Kl. 07.45 afgang fra Værestedet, Jyllinge
med opsamling i Gundsømagle ved Forsamlingshuset kl. 8.00
Vi drikker kaffe og spiser wienerbrød undervejs mod Svendborg
Kl. 11.00 Færgen fra Svendborg til Ærøskøbing
Ombord på færgen spiser vi tidlig frokost – 3 stk. smørrebrød inkl. en øl eller en vand.
Kl. 12.15 færgen ankommer til Ærøskøbing, hvor vores guide står på bussen og så begynder rundturen på Ærø. Vi gør stop ved de kendte seværdigheder som f.eks. de berømte badehuse, de Ærøske Alper, Voderup Klint, Søbygård mm.
Kl. 15.45 lidt tid på egen hånd til at opleve Ærøskøbing og her kan man f.eks. se Dukkehuset
Kl. 17.30 siger vi farvel til vores guide og sejler tilbage til Svendborg.
Ombord på færgen spiser vi frikadeller m/kartoffelsalat inkl. en øl eller en vand.
Kl. 18.45 Turen går herefter mod Gundsømagle/Jyllinge, hvor vi regner med at lande ca. kl. 20.45.
Ældre Sagen Gundsø stiller frivillig turhjælper til rådighed på denne tur.
Turen er for medlemmer af Ældre Sagen og gennemføres ved min. 40 og max 53 tilmeldte.
Turen er tilrettelagt af Lisbeth Daugaard
Pris kr. 595,00 inkl. bus, kaffe/wienerbrød, færge, frokost med 1 genstand, guide og aftensmad med 1 genstand.
Drikkevarer på turen
Du kan købe øl og vand i bussen, pris pt. 15 kr./genstand, betaling kontant eller MobilePay.
Tilmelding kan fra onsdag den 8. januar 2025 kl. 10.00 ske på kontoret i Værestedet samt online døgnet rundt her på hjemmesiden frem til onsdag den 23. april 2025 kl. 14.00.
Ønsker du at stå på bussen i Gundsømagle, bedes dette oplyst ved tilmeldingen. Ved on-line-tilmelding kan dit ønske skrives i bemærkningsfeltet. Her kan evt. også anføres andre særlige behov, som Ældre Sagen bør være bekendt med.
Når der bliver åbnet for tilmelding "online", bliver der vist en rød knap ”Tilmeld” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen.*
Knappen vil være synlig og tilmelding kan foretages, indtil alle udbudte deltagerpladser er booket eller udbuddet tages af fx ved sidste frist for tilmelding. Når det sker, forsvinder tilmeldingsknappen ved arrangementet. PS! Turen blev fuldtegnet på udbudsdagen. Venteliste er oprettet og du er velkommen til at lade dig notere på denne, hvorefter du vil blive kontaktet, hvis der skulle komme afbud fx grundet sygdom.
Det er en forudsætning for online tilmelding, at du har har en e-mailadresse registreret i Ældre Sagens kundesystem senest ved tilmeldingen. Har du ikke en e-mailadresse, kan tilmelding ske en onsdag kl. 10-13.30 på Kontoret i Værestedet.
*) Vejledning ved on-line-tilmelding:
Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Er din e-mailadresse ikke allerede registreret hos os, skal du indtaste denne for at kunne fortsætte tilmeldingen. Hvis dit telefonnummer mangler eller er forkert eller den viste e-mailadresse er forkert, bedes du indtaste korrekte data. Vigtigt! Dit mobil telefonnummer bør være registret senest ved tilmelding, så vi kan kontakte dig før og under turen, hvis vi får behov for det.
Ved køb af billetter kan betalingen gennemføres ved benyttelse af MobilePay eller et af følgende betalingskort: Dankort, VISA kort, VISA/Dankort, MasterCard eller Mastroe. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen på skærmen.
Du modtager som afslutning på din tilmelding en e-mail, der bekræfter din tilmelding og er din digitale billet til et arrangement.
Offentliggørelse af billeder
Som led i vort PR-arbejde tager vi løbende billeder ved vore arrangementer – herunder situationsbilleder med publikum. Offentliggørelse sker ofte på lokale Facebook-sider.
Hjemmesiden er opdateret af Carit Pedersen 10.01.2025