Demensvenlig lokalafdeling - med demenscafe
|
Demens Café afholdes en mandag og ofte den anden mandag hver måned kl. 14 til ca. 15.30 i Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge. Caféen afholdes året rundt bortset fra i sommerferieperioden. Se datoer og bemærkninger her. Caféen er for demente og deres pårørende og alle andre, der har interesse for demens. Mød op sammen med pårørende, ledsager eller besøgsven til hyggeligt samvær. Vi hygger med kaffe, kage og sang og vi vil hver gang have et dagens emne på programmet. Det kan fx være "erindringskasser" med snak om gamle dage. Vi har lokalhistoriske oplæg flere gange om året og vi fejrer højtider som jul, påske, fastelavn osv. Vi glæder os til at se dig. |
Demens ændrer hvert år livet for mange familier. Men livet med demens skal ikke gå i stå. Derfor tilbyder vi hjælp, støtte, rådgivning og aktiviteter, som kan være med til at give en så god og aktiv hverdag som muligt, på trods af en demenssygdom.
Ældre Sagen tilbyder støtte, rådgivning og aktiviteter til dig der har demens inde på livet.
De fleste af Ældre Sagens lokalafdelinger tilbyder derfor aktiviteter målrettet mennesker med demens og deres pårørende. Selv hvis din lokalafdeling ikke har aktiviteter målrettet mennesker med demens, er du stadig velkommen til at deltage i de aktiviteter din lokalafdeling tilbyder. Kontakt din lokalafdeling og hør mere.
Sidst opdateret 15.11.2024