Ældretelefonen
Ældretelefonen er en telefontjeneste, som Ældre Sagen har taget initiativ til i denne særlige tid præget af corona-epidemien. Den er for ældre, der sidder isoleret derhjemme og savner selskab.
Ældretelefonen bringer mennesker sammen. Via Ældretelefonen kan man enten melde sig som frivillig telefonven, eller man kan ønske at få et opkald, hvis man savner nogen at tale med.
Ældre Sagen har åbnet Ældretelefonen, fordi vi vurderer, at der er stort behov som følge af coronaepidemien. Og fordi vi dagligt gennem medlemmer, frivillige og lokalafdelinger har kontakt med mennesker, for hvem Ældretelefonen kan være et kærkomment afbræk i en isoleret hverdag.
Ældretelefonen er forankret i sekretariatet, som tager sig af henvendelser og matchning af telefonvennerne. Ældretelefonen fungerer sammen med alle de gode lokale initiativer, som allerede er sat i gang mange steder.
Sidst opdateret 02.08.2022