Hjælp til MitID
Ældre Sagen i Haderslev står klar med hjælp til MitID i IT-caféen på Haderslev Bibliotek. IT-caféen holder åbent fredage mellem kl. 9.00 – 12.00.
”Vores frivillige har været på kursus og er godt klædt på til at hjælpe alle med at komme over på det nye MitID, der skal erstatte NemID,” siger Ældre Sagens IT-koordinator Vagn Meck.
Alle borgere skal gradvist overflyttes fra NemID til MitID, som i løbet af 2022 helt vil have udfaset NemID med nøglekortet i pap, som vi kender det i dag.
I stedet skal vi bruge en MitID-app ligesom NemID-nøgleappen. Har man ikke en smartphone eller tablet, kan man få en kodeviser eller kodeoplæser. En lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man taster ind for at godkende med MitID.
”Alle får automatisk besked af sin bank, når det bliver ens tur til at få MitID. Det er også banken, der kan hjælpe med at svare på de mest almindelige spørgsmål. Men har man brug for mere hjælp er Ældre Sagens IT-frivillige klar til hjælpe", slutter Vagn Meck og understreger, at tilbuddene gælder for alle, ikke kun medlemmer af Ældre Sagen m.v. Hjælpen ydes af frivillige med erfaring på brugerniveau og er gratis for brugeren.
Sidst opdateret 22.09.2022