Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vores digitale verden

Vi udfordres til stadighed på vores digitale viden og holdning til ny teknologi.

Teknologi spiller en stor rolle i vores liv i dag. Den digitale verden ændrer sig hurtigt, og det kan være svært at følge med.

Her er nogle af de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi kan håndtere dem.

Den digitale udvikling

Teknologi ændrer måden, vi kommunikerer, handler og underholder os på. Det giver os mange nye muligheder, men det kræver også, at vi lærer nye ting.

Vores udfordringer i den fagre nye verden

Konstant forandring:

  • Teknologien opdateres hele tiden, og det kan være svært at holde sig ajour.

Sikkerhed og privatliv:

  • Vi skal beskytte vores oplysninger mod hacking og identitetstyveri.

Digital ulighed:

  • Ikke alle har lige adgang til teknologi og viden, hvilket kan skabe en ulighed.

Livslang læring

  • For at håndtere disse udfordringer er det vigtigt at blive ved med at lære.

Forudsætning for at imødegå forsøg på internetsvindel er viden

Det kan være svært at være forud for svindlerne, men forsøg alligevel at komme på omgangshøjde med dem! Her er nogle måder at gøre det på:

Uddannelse og træning:

  • Deltag i kurser og workshops for at forbedre dine digitale færdigheder.

Netværk:

  • Deltag i fællesskaber og del viden med andre, fx i Ældre Sagens it-café

Selvstudie:

Prøv selv i læringsmiljøer på internettet:

  • fx på hjemmesiden, eKuser.nu, der består af en redaktion med ansatte fra folkebibliotekerne i Randers, Aalborg og Herning samt Det Kgl. Bibliotek. Driften er finansieret af Digitaliseringsstyrelsen.
  • Eller på en ”sandkasseversion” (demo) af borger.dk, hvor man kan prøve MitID og Digital Post

Digital selvforsvar

  • Download appen "Mit digitale selvforsvar" så er du altid opdateret på de nyeste digitale trusler

Kreditadvarsel

  • Opret en kreditadvarsel på Borger.dk. Det kan være med til at sikre dig mod identitetsmisbrug

Fremtiden

At følge med i den digitale udvikling kræver, at vi lærer og tilpasser os.

Sørg derfor at være opdateret, fx ved nyhedsbreve fra Digitaliseringsstyrelsen.

Ved at forstå teknologi bedre og passe på vores oplysninger kan vi nyde godt af de mange muligheder, den digitale verden tilbyder, og skabe en bedre fremtid for alle.

Har du mulighed og overskud, så hjælp andre med de digitale udfordringer.
På borger.dk/digitalhjælp kan besøgende blive klogere på mulighederne for at yde digital hjælp, ligesom man også kan oprette eller afgive læseadgang til Digital Post. Fuldmagtsguiden giver en bred indføring i, hvordan man kan få fuldmagter og dermed hjælpe en anden.

Og til slut:

Her i artiklen er der indsat links til eksterne hjemmesider m.v.

Dem kan du godt trykke på – men vær generelt påpasselig med, hvad du trykker på. Tryk fx aldrig på links i mails, du ikke er 100% sikre på.

Og husk, banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede dig om personlige oplysninger, hverken telefonisk, sms eller mail. De har allerede de oplysninger, de har brug for. Men det har svindlerne ikke...

Ps.

Får du en mail fra fx TV2, Brobizz o.l. om opdatering af konto- eller kort-oplysninger, så slet mailen.

Det er svindel og forsøg på at franarre dig dine penge...

Sidst opdateret 06.12.2024

  • Alex Ravn

    • Kasserer i lokalbestyrelsen | Redaktør

    Mobil
    29935370