Hammel lokalafdeling
Her på hjemmesiden kan du finde oplysninger om lokalafdelingen og de arrangementer, vi tilbyder.
Du kan finde muligheder for at få støtte eller vejledning, og du kan melde dig som frivillig. I øjeblikket er der 135 frivillige i Hammel.
Vi arbejder for, at alle voksne – uanset alder – skal have retten til at bestemme over egen tilværelse, have et meningsfuldt liv og mulighed for at deltage aktivt i samfundet.
- Lokalafdeling Hammel: 3.228 medlemmer
- Lokalafdeling Hinnerup: 2.381 medlemmer
- Lokalafdeling Hadsten: 2.437 medlemmer
Favrskov
Lokalafdelingerne arbejder sammen i koordinationsudvalget, der mødes flere gange om året for at drøfte fælles sager for hele kommunen, så Ældre Sagen kan tale med én stemme overfor kommunen.
Læs om opbygning af koordinationsudvalget her!
|
|
Ellen Clausen, formand for Hammel lokalafdeling, blev i 2024 formand for koordinationsudvalget med Kresten Sørensen, der er formand for Hadsten lokalafdeling, som næstformand. |
|
På landsplan markerer Ældre Sagen i Favrskov sig også, idet Hugo Strunge Frank, tidligere formand i Hinnerup, sidder i Ældre Sagens landsbestyrelse (siden 2022). |
Årsmøder
Hvert år afholder Ældre Sagen lokale årsmøder, hvor aktiviteter og regnskab for året fremlægges, ligesom de planlagte aktiviteter for de kommende år bliver omtalt.
Næste årsmøde bliver 4. marts 2025, hvor alle medlemmer kan deltage. Det vil være nødvendigt at tilmelde sig til spisningen.
Læs mere om årsmødet her!
Dagsorden i henhold til vedtægten.
Frivillig i Ældre Sagen - der er brug for dig!
Organisation
Lige nu er vi organiseret med fem aktivitetsområder samt administrative funktioner.
Du kan hente den aktuelle organisationsplan lige her!
Efteruddannelse af frivillige
Bestyrelsen lægger stor vægt på, at opkvalificere de frivillige, så vore medlemmer og brugere får bedst mulig råd og vejledning.
Alle nye frivilligledere tilbydes et grundlæggende dagskursus, og hele bestyrelsen var i 2022 på et fælles kursus sammen med andre bestyrelser, hvor der både blev udviklet og udvekslet erfaringer.
Alle frivillige tilbydes ligeledes relevante kurser eller opfordres til at deltage på temadage, der arrangeres af Ældre Sagens distrikter.
Men det kan jo ikke undgås, at der opstår behov for aktiviteter, som bestyrelsen ikke lige har øje for.
Så, hvis du har ideer eller ønsker til aktiviteter, som du mener, vi mangler lokalt, hører vi meget gerne fra dig.
Også, hvis du har tid og lyst til at medvirke ved nogle af vore nuværende aktiviteter.
Er du interesseret i at blive frivillig, eller har du spørgsmål til os, kan du se her, hvem du kan kontakte.
Vi glæder os til flere aktiviteter sammen!