Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Julesejladsen på Aarhusbugten

28. november 2024 var der afgang fra Ulstrup, Thorsø og Hammel med bus til julesejlads på Aarhusbugten med gløgg og æbleskiver!

Aarhus set fra søsiden 2024

Der var fuld bus, da Mortens Busser drog afsted mod Aarhus havn en torsdag eftermiddag den 28. november 2024.

Over 50 glade og forventningsfulde deltagere var med på til dette årets sidste arrangement - og der kunne endda have været flere, hvis bussen og båden havde været store nok. Ventelisten var alenlang!

Efter en lille gåtur kunne man komme om bord på ”juledamperen” M/S Helene. Der var kun dækket til 52 personer i det julepyntede lokale, men der blev hentet ekstra stole, og alle fik plads om bordene - så man kom hinanden ved! Det var også muligt at gå ud på dækket og nyde udsigten herfra. 

Guiden kom om bord og fortalte i 5 kvarter om bygninger, arbejdspladser, historier om Århus, anekdoter og røverhistorier – alt imens man nød æbleskiver og gløgg, kaffe eller kakao.

Og da skumringen kom snigende, blev der tændt lys rundt omkring, også på et af verdens største containerskibe – tilhørende Mærsk.

Fyldt op af historier og indtryk kunne man vende tilbage til bussen og køre hjemad kl. kvart i fem.

Alle havde en fornøjelig tur med "Juldamperen" - og fik set det nye Aarhus fra søsiden.

Ellen Clausen og Susan Jensen har venligst sendt disse flotte billeder fra Aarhus' frontlinje, som man sjældent ser!

 

Sidst opdateret 17.12.2024