Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Årsmødet 5. marts 2024

Årsmødet blev afholdt med deltagelse af godt 160 medlemmer, der inden mødet gik i gang kunne forsyne sig med smørrebrød fra InSides café, så man var klar til at lytte til beretning om såvel arrangementer som økonomi.

Mødet blev indledt med fællessang, hvorefter formanden Ellen Clausen fortalte om året, der gik - både lokalt og på landsplan.

Alex Ravn viste den regnskabsmæssige udvikling, der i år havde et positivt forløb.

I pausen var der kaffe og kage, hvorefter Ellen Clausen kunne løfte sløret for de kommende arrangementer.

I år skulle der vælges tre medlemmer til bestyrelsen, og Birgit Stensgaard, Svenn Nilsson og Judith Olesen blev valgt med stor applaus. Samtidig sendtes der en stor hilsen og tak for godt arbejde til Zennia Hansen, der har valgt at udtræde af bestyrelsen i år.

Den nye bestyrelse konstituerer sig i den kommende uge og sammensætningen vil fremgå af vores hjemmeside.

De nuværende suppleanter, Inge Sørensen og Henning Knudsen blev genvalgt, så vi kan igen se frem til en handlekraftig bestyrelse.

Efter spørgsmål fra salen blev der uddelt velfortjente årsnåle for hhv. 10 og 20 års frivilligt arbejde i Ældre Sagen.

Dagen blev afsluttet med en fællessang.

Referat fra årsmødet kan ses lige her!

og her kan du læse lidt om fremtidigt virke...

Sidst opdateret 25.10.2024

  • Ellen Margrethe Clausen

    • Formand i lokalafdelingen | Formand i koordinationsudvalget

    Mobil
    21649957