Årsmødet 4. marts 2025
Inden årsmødet begyndte, kunne de omkring 175 fremmødte medlemmer få sig en bid brød og lidt at drikke fra Café Inside. Efter fællessangen aflagde formand Ellen M. Clausen bestyrelsens beretningen og fortalte bl.a. om nogle de mange aktiviteter og arrangementer, Ældre Sagen i Hammel har stået for i årets løb. Endvidere omtalte hun nye tiltag om fælles arrangementer i de tre lokalafdelinger i Favrskov Kommune.
Ellen Clausen kom også ind på det store arbejde, der på landsplan forgår i Ældre Sagen - både med rådgivning til medlemmer og tiltag overfor offentlige myndigheder.
Alex Ravn fremlagde regnskabet, der i år viste en pæn fremgang, bl.a. på grund af øget antal medlemmer og en ekstra indtægt ved afholdelse af Danske Lægers Vaccinations Services vaccinationsprogram mod influenza i efteråret 2024.
Ellen Clausen berettede om kommende arrangementer og den nye aktivitet for pårørende til demente, nemlig Cafe "Frirummet", hvor man mødes den sidste torsdag i måneden i InSide og kan snakke frit med andre i samme situation.
Så blev det tid til, at der kunne uddeles velfortjente årsnåle til i alt 9 jubilarer:
4 frivillige havde være med i 10 år, yderligere 4 havde været med i 15 år - en enkelt i hele 20 år.
Godt gået!
Dagen blev afsluttet med en fællessang.
Referat fra årsmødet kan ses her!
Og her kan du læse lidt om fremtidigt virke!
Du kan hente vores regnskabstal for 2024 lige her!
Sidst opdateret 12.03.2025